BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to kolleger, som kan bidrage til at skabe datagrundlaget til klimasikring af Danmark.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) søger to geofaglige kolleger, der brænder for at arbejde med data og it-løsninger til håndtering af stigende udfordringer med oversvømmelser som følge af klimaændringer. Vi skal udvide de hydrologiske kompetencer i styrelsen, da vi har fået flere spændende opgaver som led i regeringens beslutning om etablering af et varslings- og prognosesystem for oversvømmelser. Det kræver en styrkelse af datagrundlaget til varsling af oversvømmelser og klimasikring af Danmark. Vores data og infrastruktur bruges af en bred vifte af anvendere fra kommunale beredskaber, planlæggere og vandforvaltere til private rådgivere.
Du vil blive knyttet til Kontor for Jordobservationer, hvor du vil indgå i samarbejde med udviklere og anvendere om data og it-løsninger til håndtering af vand. Det er derfor en fordel, hvis du gennem din uddannelse eller jobs har tilegnet dig tekniske kompetencer til at arbejde med geospatiale data og værktøjer, der anvendes til klimatilpasning og vandforvaltning. Fælles for begge stillinger er, at aktiviteter og udvikling af data foregår i samarbejde med relevante aktører i og uden for SDFI. Derfor er der behov for gode evner og lyst til at samarbejde med forskellige interessenter.
Vi søger specifikt to nye kolleger.
1) Profil med erfaring og kompetencer til at arbejde med vandløbsdata og vandløbshydraulisk modellering
Du vil blive den centrale profil til at drive arbejdet med udvikling af datagrundlag til oversvømmelseskortlægning for vandløb. Det indebærer, at der skal udvikles og testes metoder til integreret brug af vandløbsdata og terrændata fra Danmarks Højdemodel, så de kan anvendes til modellering og kortlægning af vandløbsoversvømmelser.
Dine opgaver:
- Udvikling af kriterier og metoder for udvælgelse og klargøring af tværprofildata for vandløb, så de kan indbrændes i terrændata fra Danmarks Højdemodel
- Automatisering af procedurer, der sikrer sammenhængende og konsistente data om å-forløb (vandløbsmidte), tværprofildata og terrændata, så de kan anvendes til modellering og kortlægning af vandløbsoversvømmelser
- Brug af vandløbshydraulisk modellering og vandstandsdata til kvalitetssikring af datagrundlag og interpolationsmetoder i samarbejde med softwareudvikler
- Bidrage til dokumentation og implementering af metoder i produktionssystem for Danmarks Højdemodel
- Faglig understøttelse af kontorets aktiviteter til indhentning af tværprofildata fra dataejereOm dig
2) En datastærk profil til brug af remote sensing data til oversvømmelseskortlægning
Vi søger en datastærk profil, der har erfaring med data integration og processering af remote sensing data til oversvømmelseskortlægning. Du vil få en central rolle i udviklingen af styrelsens oversvømmelseskort, så de giver størst mulig værdi til varsling og klimasikring i Danmark. Der skal bl.a. udvikles nye oversvømmelseskort for vandløb og undersøges muligheder for brug af satellitdata (Sentinel-1) til kortlægning af vand på terræn.
Dine opgaver:
- Udvikling af nye oversvømmelseskort for vandløb
- Indhente erfaringer med brug af Sentinel-1 til kortlægning af vand på terræn
- Analyser, der skal sikre synergi og aktualitet af styrelsens forskellige oversvømmelseskort, så de giver størst mulig værdi til varsling og klimasikring af Danmark
- Dokumentation og implementering af metoder i produktionssystem for Danmarks Højdemodel.
Du har en naturvidenskabelig eller it-teknisk uddannelse med erfaring i data integration og håndtering af store datamængder, herunder erfaring med processering af optiske og radar remote sensing data. Du har erfaring med brug af maskinlæring (fx CNN, Random forest), Python (eller anden programmering) og databaser (fx PostGreSQL). Det er en fordel, hvis du har kendskab til brug af OGC API, WCS og WFS.
Om os
Du kommer til at indgå i kontoret Jordobservation, som foruden det hydrologiske område, har ansvaret for at indsamle store datamængder ved brug af fly og satellit og producerer hvert år nogle af styrelsens mest populære data: flyfotos, skråfotos og Danmarks Højdemodel. Derudover indgår kontoret i flere større projekter i styrelsen såsom 3D-bymodeller. Kontoret består af 20 engagerede medarbejdere med en bred pallette af faglige profiler, erfaring og kompetencer.
SDFI er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at anvende geodata mere effektivt og innovativt i den offentlige administration. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og samfund og sikrer, at offentlige data er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Det skaber bedre beslutningsgrundlag og mere effektive løsninger, som kommer hele samfundet til gode. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende styrelse, som har store ambitioner om at være en central og vigtig spiller for både offentlige og private virksomheder. Du vil få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem udfordrende opgaver, uddannelse og kurser. Du får et tæt dagligt samarbejde med kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og du bliver en del af et hus med højt til loftet og en afslappet omgangstone.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-medarbejder i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Vi forventer, at du kan starte d. 1.august, men gerne tidligere.
Spørgsmål
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte Eva Bøgh på 24 85 62 82.
Ansøgning sendes online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 26. maj 2023. Det skal fremgå af ansøgningen, om det er profil 1 eller profil 2, du søger. Vi forventer at holde jobsamtaler d. 2 og 6. juni 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Rentemestervej 8, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169877&DepartmentId=8829&MediaId=3777&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849239