BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Interesserer du dig for administration på HR-området? Kan du lide både komplekse og alsidige opgaver? Så har vi en stilling til dig og vi tilbyder hjælpsomme kollegaer, attraktiv pensionsordning, arbejderbetalt frokostpause og en arbejdsdag med mangeartede opgaver.
Om stillingen HR-enhedens mål er at sikre, at Digitaliseringsstyrelsen er en attraktiv arbejdsplads i udvikling, og vi leder efter dig, som kan understøtte HR enheden administrativt. Jobbet vil have mange aspekter og du vil blandt andet sidde med:
- Rekruttering, fx publicering af annoncer, invitation til samtaler, skriftlig afslag
- Administrativ hjælp til lønforhandling, fx oprettelse af personalesager
- HR-postkassen, alle spørgsmål til HR er samlet i en postkasse, du skal sammen med en kollega sikre korrekt videresendelse til relevante underpostkasser
- HR-undersøgelser, du skal fx sikre korrekt adgang og udsendelse af spørgeskemaer i forbindelse med medarbejderstilfredsundersøgelser
- Ad hoc opgaver, fx bidrage til planlægning, og afholdelse af personaledag, DHL og personalefest
En af dine kommende kolleager er rekrutteringspartner Siri Jordahn, hun fortæller: ”Vi har fået en del nye opgaver fx inden for rekruttering, som tidligere blev lavet af eksterne samarbejdspartnere. Derfor har vi nu mulighed for at se på, hvordan vi ønsker at udføre de konkrete opgaver, da der ikke er noget ”vi plejer”. Jeg glæder mig til at få en dygtig kollega, som kan hjælpe med at etablere nogle gode processer. Vi skal sammen se på, om vi gør tingene på en effektiv og smart måde i dag eller om vi skal etablere nogle nye processer.”
Om dig Du er kontoruddannet og har formentlig et par års erfaring, men er du nyuddannet og har den rigtige profil, kan du også komme i betragtning til stillingen. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er struktureret og kan lide at arbejde med fastlagte processer
- har erfaring med administration af komplekse opgaver
- har gode samarbejdsevner.
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, der hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling. Og vi synes, at det er vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Du kan læse meget mere om Digitaliseringsstyrelsen på digst.dk.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Digitaliseringsstyrelsen og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ea E. Roldgaard, eaerol@digst.dk og mobil +45 2946 7947. Du er velkommen til at skrive en sms med dine spørgsmål eller bede om at blive ringet op.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 13. august 2023.
Første samtaler forventes at ligge den 21. august og anden den 25. august. Der vil være en mindre skriftlig caseopgave for de ansøgere, som går videre til anden samtale, og vi vil gerne tage reference fra dit tidligere job.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Digitaliseringsstyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170973&DepartmentId=10346&MediaId=3795&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879016