BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Administrativ medarbejder til bookingteamet
Har du lyst til at indgå i et team, som primært servicerer borgere, der går til ambulant genoptræning? Drives du af, at forandringer bliver til forbedringer? Arbejder du struktureret og er vild med at hjælpe borgere godt på vej? Så er det dine kompetencer, der skal i spil her
Rehabiliteringsområdet i Gentofte kommune er i gang med at implementere en organisationsændring med fokus på sammenhæng i borgerforløb, hvor vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde.
De administrative medarbejdere er blevet samlet i en afdeling, og vi løser en bred vifte af opgaver, som understøtter Rehabiliteringsområdet. Vi søger en ny kollega, som har lyst til at indgå i et team af 3 personer, som booker og servicerer borgere i den ambulante genoptræning og i forebyggelsen – både digitalt og telefonisk – og som koordinerer med kollegaer på tværs af huse.
Tilsammen har vi masser af erfaring, men vi gerne have en ny kollega, som kommer med friske øjne, energi og lyst til at bidrage med at styrke samarbejdet og procedurerne i hele administrationen.
Dine primære arbejdsopgaver bliver
- Besvarelse af telefoniske henvendelser
- Booke borgere til ambulant genoptræning
- Registrere afbud til diverse bookinger i forebyggelsen og genoptræningen
- Dokumentere i Nexus
- Bestille kørsel og aflyse kørsel
- Udarbejde betalingstilsagn og aktindsigter
- Ad hocopgaver
Om dig
- Vi forestiller os, at du kontoruddannet eller lignende. Det er en fordel, at du har kendskab til eller erfaring med at arbejde i Nexus.
Derudover forventer vi, at du:
- er ansvarlig, arbejder selvstændigt og struktureret
- har udpræget systemsnilde og gode overbliksfærdigheder
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner og du trives, når der er travlt og formår at prioritere.
Det er vigtigt for dig at give god service i mødet med borgere og du ved at god dialog er nøglen til at forstå udfordringer.
Vi kan tilbyde dig
- En organisation, som er i bevægelse efter en organisationsændring.
- En stilling i en organisation, hvor der er plads til nytænkning og initiativ.
- Et arbejdsmiljø, der er lægger op til åbenhed og samarbejde.
- Mulighed for at arbejde hjemme efter aftale
- En arbejdsplads, der giver gode muligheder for at kombinere arbejdsliv og familieliv/fritid.
Om os
Du kommer ind i en nyetableret afdeling med et godt arbejdsfællesskab med fokus på samarbejde og vidensdeling. Du vil blive ansat i Administrationen og får 13 kollegaer, som alle arbejder med at understøtte Rehabiliteringsområdets afdelinger på forskellige måder, herunder visiteringer til Forebyggelsen, ind- og udskrivning af borgere, vagtplanlægning for kolleger på midlertidigt døgnophold, HR, økonomi og personale.
Rehabiliteringsområdet ligger på Schioldannsvej og Sankt Lukasvej i Gentofte Kommune. Du skal primært arbejde på Schioldannsvej, tæt på Ordrup Station.
Ansættelsesvilkår
Der er i udgangspunktet tale om en fuldtidsstilling (37 timer/uge) med forventet tiltrædelse den 1.december 2023 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem senest onsdag den 11. oktober 2023. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde onsdag den 25. oktober evt. 2. samtalerunde fredag den 27. oktober.
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Pernille Fritzen på telefon 2437 2434 for flere oplysninger.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der indenfor Social- og Sundhedsområdet skal indhentes straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912947