BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny leder, da vores dygtige oversygeplejerske avancerer!
’Det er den bedste arbejdsplads, man kan tænke sig - med utroligt gode rammer for at bedrive ledelse. Der er rige muligheder for at udvikle både faglighed, mennesker og organisation´. - tidligere oversygeplejerske.
Vi har brug for en oversygeplejerske, der vil stå i spidsen og skabe retning for en dedikeret personalegruppe i afdelingens største ambulatorie. Ledelsesopgaven for ambulatoriet løses i tæt samarbejde med den teamansvarlige overlæge understøttet af en assisterende oversygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist, der forener drift, ledelse, forskning, udvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne. Taler det til dig, og har du erfaring med ledelse af medarbejdere, er du måske vores nye afdelingssygeplejerske til vores brystkræftteam.
Klinik for Brystkræft, 4262 har et team af læger, sygeplejersker og sekretærer, som er specialister i behandling og pleje af patienter med brystkræft. Vi varetager den medicinske brystkræftbehandling af patienter fra København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommune. Strålebehandling sker i Strålebehandling, klinik 3981 og operationer gennemføres på de specialiserede operationsafsnit.
Vi er 30 sygeplejersker tilknyttet 4262. Vi har både nyere uddannede sygeplejersker og sygeplejersker med op til mere end 20 års erfaring. Ens for os alle er, at vi brænder for arbejdet omkring patienter med brystkræft. Omsorg og udvikling er nøgleordene i forhold til sygeplejen og behandlingen til patienterne. Sygeplejerskerne i ambulatoriet mødes hver morgen til undervisning, faglig sparring og erfaringsudveksling, men vi prioriterer også, at vi har rum til hygge og uformel snak, fødselsdagsfejring m.m. Vi er opdelt i tre mindre grupper. Alle patienter har en kontaktsygeplejerske og -læge, således at patienterne ser færrest mulige personaler, når de er i forløb hos os. Sygeplejerskerne i ambulatoriet indgår i et tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores team med ugentlig tværfaglig konference.
Vores patienter er kendetegnet ved at have lange forløb i ambulatoriet. Patienterne er henvist til medicinsk behandling for brystkræft før eller efter operation, modtager medicinsk behandling på grund af progression af deres sygdom eller går i kontrol forløb efter endt medicinsk behandling. Vi arbejder i høj grad udviklingsorienteret og alle sygeplejersker har udviklingsfunktioner ift. deres kompetencer til gavn for eget team og afdeling. Vi har stor fokus på struktur og fælles retningslinjer, således at patientbehandling er af højst mulig kvalitet. Sygeplejersken varetager sammen med lægen informationen ved den første samtale, giver kemobehandlinger og varetager den sygepleje, der relaterer sig til behandlingerne. Derudover har vi en koordinerende sygeplejerske funktion og sygeplejerskekonsultationer.
Afdeling for Kræftbehandling er Rigshospitalets største afdeling og en del af Center for Kræft og Organsygdomme – CKO. Vores kerneopgave er at yde medicinsk behandling, pleje og strålebehandling af alle former for kræft. Vi arbejder målrettet med at sørge for, at vores patienter får den bedste behandling og pleje. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at sikre høj forsknings- og udviklingsaktivitet såvel tvær- som monofagligt. Blandt andet arbejder vi målrettet med systematisk patientinddragelse for at sikre, at vi tager udgangspunkt i patientens behov og at patienterne er med til at træffe beslutninger om eget liv og behandling i alle faser af deres behandlingsforløb.
Ledelses- og ansvarsområder:
Du kommer til at lede en personalegruppe af fagligt dygtige og engagerede sygeplejersker, der er optaget af at skabe de bedste behandlingsforløb for vores patienter og samtidig værne om et godt arbejdsmiljø.
Vi ønsker os en tydelig og nærværende sygeplejefaglig leder.
Dine ledelsesopgaver løser du i tæt samarbejde med den teamansvarlige overlæge og assisterende afdelingssygeplejerske. Sammen med den teamansvarlige overlæge skal du sikre den bedste behandling og sygepleje til vores patienter, samtidig med at du er med til at skabe og vedligeholde fundamentet for en tryg og god arbejdsplads både fagligt, strategisk og administrativt. Kræftbehandlingen er i konstant udvikling, derfor er faglig udvikling og kompetenceudvikling af sygeplejerskerne en højt prioriteret opgave, som du i dagligdagen løser i samarbejde med teamets kliniske sygeplejespecialist. For kontinuerligt at skabe de bedste forløb for vores patienter kommer du til at have samarbejdsrelationer med patientforeninger og de kommunale tilbud, der er til kræftpatienter samt afdelingens klinik for lindrende behandling.
Desuden vil strategisk planlægning, faglig udvikling og andre ledelsesmæssige og administrative opgaver foregå i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige ledelsesteam i afdelingen for kræftbehandling.
Bliv en del af Afdeling for Kræftbehandling
Som ny medarbejder hos os bliver du en del af en afdeling, hvor udvikling og forskning sammen med medarbejdertrivsel er højt prioriteret. Vi har netop haft et stort feedback forløb for hele Afdelingen for Kræftbehandling, hvor alle medarbejdere bliver uddannet og kommer til at arbejde med feedback.
Vi vil naturligvis se det som vores fornemmeste opgave at sikre dig god introduktion til afdelingen, at du bliver godt klædt på til at varetage ledelsesopgaven og give dig mulighed for løbende at tilegne dig viden om det onkologiske speciale. Du vil desuden blive en del af en erfaren ledergruppe såvel mono- som tværfagligt.
Du kan finde mere information om Afdeling for Kræftbehandling på vores hjemmeside eller @afdelingforkræftbehandling på Instagram. Her deler vi en noget om os selv, og det vi arbejder med samt vores entusiasme og passion for det onkologiske speciale.
Ansøgningsfrist og kontakt
Hvis du vil høre mere om ledelsesopgaven og afdelingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mette Misfeldt på 35 45 96 21, eller til den teamansvarlige overlæge Ulla Brix Tange på 35 45 04 63.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er d. 15. september 2023
Vi holder samtaler d. 22. september 2023, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250628&DepartmentId=21931&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876727