BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdelingslæge med hovedfunktion i det akutte område ved Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital
Brænder du for akutpædiatri og trives i en travl og uforudsigelig hverdag, hvor høj faglighed og fokus på uddannelse og det tværfaglige samarbejde er i centrum?
Om stillingen
En stilling som afdelingslæge ved Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital er ledig til besættelse pr. 1. april 2023 eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling med hovedfunktion i det akutte område og med mulighed for opstart af ekspertuddannelsesforløb. Afdelingslægen vil indgå i det akutpædiatriske team og have funktion i Akutmodtagelsen for Børn og Unge, på det akutte sengeafsnit samt enkelte dage i ambulatoriet efter interesse og behov.
Stillingen er vagtbærende med funktion i bagvagtslaget. Dette omfatter bagvagt i tilstedeværelsesvagt fra kl. 15.30 til 8.45, sweepervagter fra kl. 8-20 i hverdagene og kl. 10-22 i weekenden, de to sidstnævnte i flow-master funktion.
Om ansøgeren
Ansøger skal være speciallæge i pædiatri og med lyst og interesse for at dygtiggøre sig indenfor det akutpædiatriske felt, herunder flowstyring og ledelse af en travl akutmodtagelse.
Interesse for uddannelse og simulationstræning er en vigtig forudsætning, på samme måde vil erfaring som underviser i teamtræning og simulation være en fordel, men er ikke en forudsætning.
Afdelingen har stort fokus på et trygt tværfagligt læringsmiljø. I børne- og ungemodtagelsen er der dagligt fokus på og prioritering af supervision og uddannelse af både yngre læger, sygeplejersker samt medicin- og sygeplejerskestuderende. Også den uformelle daglige supervision ved tavlemøder og sidemands-oplæring prioriteres.
Ansøger skal have lyst til at bidrage til udvikling af fagområdet og afprøvning af nye arbejdsgange, samt opstart af større eller mindre forsknings- og kvalitetssikringsprojekter.
Om afsnittet
Børne- og Ungemodtagelsen er en af landets største med et højt patientflow. Der modtages akutte børn til indlæggelse, subakutte børn til vurdering og børn henvist fra 1813 telefonen til vurderingen i børnelægevagten.
Afdelingens akutte sengeafsnit råder over 22 sengepladser, og derudover er der 4 pladser på afdelingens 5-døgns afsnit, hvor der tillige er 4 akutte socialpædiatriske pladser til somatisk truede børn og unge med spiseforstyrrelser og akutte forgiftninger. I selve børne og unge modtagelsen er der 10 sengestuer, foruden to akut-stuer. Der er mulighed for 2-4 overnattende patienter (1 døgns indlæggelse) i børne og unge modtagelsen.
Om Afdeling for Børn og Unge
Afdeling for Børn og Unge i Herlev er en stor almen børneafdeling med et optageområde på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.
Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi, Socialpædiatri (funktionelle lidelser) og Tourettes syndrom. Fokusområder er derudover akut pædiatri, endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.
Afdelingen har et stort fokus på uddannelse både monofagligt og tværfagligt. Supervision og feedback prioriteres i alle funktioner og afdelingens vision er fortsat uddannelse og udvikling for alle, uanset om man er i en klassificeret uddannelses stilling eller ej.
Afdelingen varetager en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger under speciallægeuddannelse i pædiatri, almen medicin og akut medicin. Derudover er der i semestermåneder dagligt 12-14 medicinstuderende på 12. semester i afdelingen
Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, neuropædiatri, astma/allergologi og endokrinologi, og der er til afdelingen knyttet tre pædiatriske professorater samt fem kliniske lektorer.
Ansøgning
Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionel
Ansøgning bedes indsendt vedlagt CV og kopi af relevante videnskabelige arbejder i systemet HR-manager, Talent Recruiter stilet til cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen.
Yderligere oplysninger kan rekvireres hos cheflæge Marianne Sjølin Frederiksen, tlf. 38689973 og overlæge Ann-Britt Kirkedal 38681660
Ansøgningsfrist 21. august 2023
Samtaler afholdes fredag den 25. august 2023
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250940&DepartmentId=18469&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886219