BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tror du på effektivisering via udvikling og anvendelsen af moderne cloud-teknologier? Holder du af at holde dig opdateret med udviklingen inden for cloud? Har du sans for it-sammenhænge, tekniske udfordringer, it-arkitektur og forståelse for den forskel, gode it-løsninger kan gøre for brugerne? Er du i stand til at afkode et forretningskrav, så det kan omsættes til en effektiv løsning baseret på kendte cloud-teknologier?
Hos Danmarks Miljøportal er du med hele vejen fra idé til implementering af det færdige produkt i produktionsmiljøet. Du har sammen med vores tre andre Cloud Solution Arkitekter ansvaret for, at den fastsatte strategi for anvendelse af cloud by design bliver efterlevet ved hjælp af dialog med både udviklingsleverandøren og driftsleverandøren. Herunder anvendelse af standard komponenter fra Microsoft Azure til løsningerne.
Dine primære ansvarsområder er følgende:
- At assistere med at igangsætte en gradvis AI implementering på tværs af vores systemer.
- Arbejde med optimeringer af Danmarks Miljøportals Azure DevOps toolchain Application Lifecycle Management på tværs af fagområder.
- At assistere ved implementering af udviklingsprojekter baseret på en Agil tilgang samt sikre alle leverandører følger Danmarks Miljøportals retningslinjer.
- At være sparringspartner for projektlederne i udviklingsprojekter.
- At være sparringpartner for vores eksterne leverandørers arkitekter for at sikre sammenhæng på tværs.
- At formidle løsningskoncepter på skrift, tegning og i tale til forretningspersoner.
- Komme med forslag til valg af Azure komponenter i samarbejde med løsningsarkitekter, samt gennemføre review og tilpasning af produktvalg i Microsoft Azure med henblik på at undgå redundant indsats, og at sikre overensstemmelse med vores standarder og anvendelse af Microsoft Azure by design herunder valg af det rigtige driftsetup.
- At sikre overblik over den eksisterende arkitektur og infrastruktur, optimere driften samt drive forbedringsinitiativer.
- At gennemføre arkitektur reviews med henblik på at sikre lavest mulige total cost of ownership, samt sikring af at de tekniske retningslinjer overholdes.
- At være projektleder for teknisk orienterede projekter.
- Oprette og vedligeholdelse af diverse rapporter i Power BI.
Du er nyuddannet med en relevant uddannelse eller har nogle få års erfaring. Det vil være en fordel hvis du har:
- Interesse og forståelse for AI.
- En god forståelse for systemers opbygning, arkitektur og erfaring med teknologi i bred forstand.
- Et solidt teknisk fundament med et godt kendskab til Azure.
- Kendskab til it-arkitektur, it-teknologier og applikationer.
- Evnen til at gennemskue komplicerede problemstillinger og omsætte forretningens behov til it-systemer.
- En god forståelse for it-systemers opbygning og erfaring med programmering på et niveau så du kan forstå hvad udviklerne laver.
- Erfaring med IT sikkerhed og EUs persondataforordning.
- Erfaring og kendskab til opbygning af log infrastruktur.
- It-arkitektur.
- Evnen til at formidle tekniske sammenhænge på en letforståelig måde til forskellige målgrupper, som i mange tilfælde ikke har it-kendskab.
Du skal have lyst til at lære nye ting og udvikle dig, da du vil indgå i et tæt samarbejde med eksperter fra Microsoft Danmark, vores it-leverandører og interne forretningsorienterede projektledere. Du skal i vid omstrækning kunne arbejde selvstændigt, men det er også vigtigt, at du kan formidle og dele viden, så kolleger kan videreføre dine opgaver, når du selv må kaste ekstra kræfter efter andre opgaver. Som person er du handlekraftig, samarbejdsorienteret og evner at indgå i dialog på alle niveauer i vores organisation og i samarbejde og forhandlinger med leverandører. Du arbejder effektivt, struktureret og resultatorienteret og har gennemslagskraft. Du er ikke bleg for at kommunikere budskabet om Danmarks Miljøportal foran en større mængde af tilhørere samt at smøge ærmerne op og løse konkrete problemer.
Hvad tilbyder vi
Muligheden for at udvikle dig med spidskompetencer indenfor arkitektur og Microsoft Azure. Vores team af Cloud Solution Arkitekter har et tæt samarbejde med eksperter fra Microsoft Danmark og vores eksterne leverandører, som fysisk er placeret sammen med Danmarks Miljøportals medarbejdere. Indflydelse og ansvar som matcher dine erfaringer og ønsker, med stor mulighed for at påvirke beslutninger. Et godt arbejdsklima med dygtige og meget hjælpsomme kolleger, hvor der bliver taget ansvar. Et arbejdsklima hvor vi hjælper hinanden. Alt i alt et spændende job i et miljø, hvor folk kan lide deres arbejde og hinanden, og hvor vi er helt i front med at udnytte mulighederne i cloud.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås på vores hjemmeside og ved kontakt til en af vores Cloud Solution Arkitekteller Mikkel Lücking Tewes på 31 70 02 15 samt driftschef Ane Klok på 31 36 17 27.
Sådan søger du stillingen
Stillingen søges online ved at sende din ansøgning og CV senest den 15. august 2023. Vi forventer at holde samtaler den 21. og 23. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Danmarks Miljøportal Digital Miljøforvaltning, Nyropsgade 30, 1602 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170471&DepartmentId=7960&MediaId=3647&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864709