Alsidig administrativ medarbejder til sekretariatsbetjening i Gentofte kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i at spille en central rolle som sekretariatsmedarbejder for husleje- og beboerklagenævnet i Gentofte Kommune? Ønsker du fleksibilitet til at strukturere dine arbejdsopgaver og muligheder for personlig og faglig udvikling? Trives du i et dynamisk og professionelt miljø med en positiv og uformel tone blandt kollegaer? Så er det dig, vi søger!

Hvem er vi

Juridisk afdeling (JURA) fungerer som kommunens interne advokatkontor. Vi har derfor mange forskellige opgaver og projekter, og vi arbejder tæt sammen med direktionen, politikere, nævn og interne samarbejdspartnere.

I afdelingen er vi tolv jurister, en sekretær og en student. Vi er inddelt i tre teams.

Du bliver tilknyttet teamet, som sekretariatsbetjener husleje- og beboerklagenævnet, og du får tre dygtige kollegaer. Som uvildigt tvistenævn afgør husleje- og beboerklagenævnet årligt 250 lejeretlige tvister mellem lejere og udlejere i Gentofte Kommune.

Om jobbet

Sammen med dine kollegaer vil du være ansvarlig for at forberede sagerne til husleje- og beboerklagenævnet. Du vil have en bred vifte af arbejdsopgaver, herunder:

  • Oprette sager i vores sagsbehandlingssystem
  • Gennemføre partshøringer i verserende sager
  • Besvare telefoniske henvendelse fra sagsparter, borgere og andre myndigheder
  • Indkalde sagsparter til nævnsbesigtigelser eller nævnsmøder
  • Udsende dagsordensmateriale til nævnsmedlemmerne
  • Besvarelse af aktindsigter
  • Bistå med praktisk hjælp i forbindelse med afvikling af nævnsmøder
  • Diverse ad hoc-opgaver

Du vil indgå i et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder sammen og sparrer om vores opgaver, og dit bidrag til arbejdet vil blive værdsat. Du vil også have mulighed for at udvide dine ansvarsområder og opgaver, hvis du er interesseret i det. Vi vil selvfølgelig sørge for, at du bliver grundigt oplært i de opgaver og IT-systemer, som du skal bruge i dit daglige arbejde.

Om dig

Vi søger en kandidat, der har erfaring inden for kontorarbejde, og som trives med at håndtere en bred vifte af administrative opgaver. Det er en fordel, hvis du har konkret erfaring med sekretariatsbetjening af husleje- og beboerklagenævn.

Som person skal du være ansvarsbevidst, omhyggelig, selvstændig og serviceminded. Da vi har mange igangværende sager, er evnen til at opretholde orden, arbejde systematisk og samarbejde med kollegaer vigtig.

Du vil få betydelig frihed til at planlægge og udføre dine opgaver, og det er en fordel, hvis du trives med en travl hverdag. Derudover skal du være god til at skrive og tale dansk, da du får en del skriftlige opgaver og telefonisk kontakt med mange eksterne parter og borgere.

Endelig er det vigtigt, at du trives med at være en del af et aktivt og stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og faglig sparring er afgørende for succes. Vi vægter en humoristisk og uformel omgangstone samtidig med, vi har fokus på at være et seriøst og dygtigt sekretariat, der er tilgængeligt for såvel vores nævn som vores borgere.

Ansøg og kontakt

Du vil blive fastansat med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med tiltrædelse hurtigst muligt.
Send din ansøgning senest den 28. februar 2024 via ansøgningsformularen nedenfor.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du er velkommen til at kontakte juridisk chefkonsulent Marie Randow på tlf. 39 98 00 25 / mail mbrw@gentofte.dk eller juridisk chefkonsulent Ann Loft Højbjerre tlf. 39 98 00 16 / mail alhj@gentofte.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet