Er du mon en alsidig klinikassistent, der trives med alle facetter af dit fag, og som ser dig selv som en del vores team i Gentofte Kommune?
Ønsker du en sjov og alsidig hverdag, hvor du tager ansvar, arbejder selvstændigt og har muligheden for at lære nyt? Trives du bedst ved at være med til at tilbyde service, forebyggelse og behandling af højeste kvalitet sammen med et team af engagerede og dedikerede kolleger? Så er det dig, som vi glæder os til at byde velkommen i vores arbejdsfællesskab.
Nu har vi en mulighed for dig, der overvejer, om det er tid til et nyt kapitel i dit arbejdsliv. Vi søger dig, der ser fællesskabet som en værdi og vægter teamarbejde i hverdagen højt. Du kan som vores kommende nye kollega se dig selv som del af et team, hvor vi hjælper hinanden, og hvor godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed er i fokus, så vi bedst muligt kan yde en god service til vores patienter. Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men med udgangspunkt i Gentofte Jobløfte, så er vi fleksible både mht. mødetider, men også mht. antal dage om ugen, hvor du er på klinikken sammen med os. Vi glæder os til at byde dig velkommen pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Vi har brug for hinanden hver dag for at lykkes med vores opgaver. Vi tager tid til at smile og grine sammen hver dag, ligesom vi også engagerer os i det sociale fællesskab med hinanden. Vi prioriterer at hjælpe hinanden - også i situationer, hvor der er travlhed – så vi sammen kan løse vores fælles kerneopgave og give patienterne den bedst mulige oplevelse.
Vores forestillinger om dig:
- At du har lyst til at bruge alle dine kompetencer som klinikassistent – så vel assistance som administration
- At du har blæksprutte som mellemnavn, så du trives med de alsidige opgaver med at assistere tandlæger og tandplejere samt give en hånd med i sterilisationen samtidig med
- At du trives med pasning af telefonen og administration af vores patienter
- At du brænder for alle vores patientgrupper - børn, unge og ældre
- At du har fokus på ordentlighed og god hygiejne og bidrag til vores gode arbejdsmiljø
- At du er imødekommende og har lyst til at give vores børn og unge og ældre den bedst mulige oplevelse
- At du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer, som vi allerbedst løser sammen og ved fælles hjælp
- At du naturligvis ligesom os slet ikke kan lade være med at være pligtopfyldende og mødestabil (når vi ikke lige er syge)
Vi tilbyder en arbejdsplads:
Organisatorisk er tandplejen en afdeling i Familie & Sundhed i Gentofte Kommune. Vi er 72 ansatte til at varetage tandpleje, herunder tandregulering, for ca. 19.000 børn og unge i alderen 0-21 år, og tandpleje for ca. 650 omsorgstandplejepatienter samt special- og socialtandpleje for omkring 1.800 patienter. Tandplejen er fordelt på 5 matrikler i tæt geografisk afstand. Vi har også klinikker på tre af kommunens plejehjem. Vi bruger TK2 journalsystem i børne- og ungetandplejen. Vi hjælper hinanden på tværs af Tandplejen, da vi ser os selv som én Tandpleje på trods af, at vi er fordelt på forskellige matrikler.
Arbejdstid
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid på 37 timer pr. 1. marts 2025, men deltid er også en mulighed, hvis du foretrækker dette. Din mødetid vil som udgangspunkt være fra mellem kl. 7:45-15:15. Én dag om måneden vil du skulle arbejde fra kl. 9:30-17:00 som ansat i børne- og ungetandplejen. Som kommunalt ansat tandklinikassistent arbejder du 41 uger om året, hvilket svarer til, at du tilkøber dig ca. 4 ugers ekstra frihed om året udover de fem ferieuger og den 6. ferieuge.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer med indplacering efter overenskomst med Gentofte Kommunalforening (GKF). Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte distriktstandlæge på Bakkegård Distriktstandklinik, Merete Øverup på 3998 4355 / moe@gentofte.dk eller overtandlæge Valdemar Weimar Hein på 2857 6181 / vwhe@gentofte.dk
Det praktiske
Din motiverede ansøgningen, inklusive CV og uddannelsesbevis, skal være os i hænde senest den 19. januar 2025 senest kl. 23:59 med forventede samtaler fredag d. 24. januar 2025. Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket ”Gå til ansøgningsformular”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ab73a882-3906-49bf-bbb5-0dccb25cd29d