BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Akutplejeenheden i Center for Rehabilitering og Akutpleje søger lige nu en ansvarshavende sygeplejerske til fast aftenvagt i et rul på 5-2, eller hvordan du ønsker det.
Som sygeplejerske hos os skal du være glad for at gå på arbejde hver dag, og vi er sammen om at skabe rammerne for dette.
Selvstændigt arbejde, fokus på tværfaglighed, skarpt klinisk blik og høj sygeplejefaglighed - dette er nogle af de nøgleord, vi ønsker du skal brænde for som sygeplejerske. Gør du det, så garanterer vi dig et unikt arbejde som sygeplejerske i Center for Rehabilitering og Akutpleje.
Midlertidige pladser i primær sektor har politisk bevågenhed. Du får en stilling, hvor du kan være med til at udvikle Københavns Kommunes akutfunktion og matche de accelererede borgerforløb med tidlige udskrivelser. Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsen ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen”.
Du kommer til at arbejde på vores akutplejeenhed, som er den eneste afdeling af sin slags i primær sektor i Københavns Kommune. Borgerne indlægges med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, og det stiller krav til vores faglighed, vores opgaveløsning og vores omskiftelighed. Du får nu en unik chance for at medvirke til at løfte opgaven!
Borgerne indlægges fra hospitalet eller hjemmefra. Borgerkategorien er bred og borgerne har stor grad af komorbiditet. Vores fokusområde er det gode borgerforløb, og vi er optagede af, og arbejder for, stærke tværfaglige borgerforløb. Vi samarbejder tæt i hverdagen for at tilgodese de mange behov, hver enkelt borger har, og vi sætter krav til hinanden omkring høj standard for opgaveløsning.
Et hus med mange funktioner og samarbejdspartnere
Akutplejeenheden er en del af Center for Rehabilitering og Akutpleje og en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens enheder med midlertidige pladser. Vores hus har tre specialer: akutplejeenheden, afdeling for rehabilitering og afdeling for lindring.
Akutplejeenheden har plads til 30 borgere. Der er et stort flow af borgere, og du kan være med til at skabe den gode overgang for vores borgere. Akutplejeenheden har et tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger, og sammen løfter vi opgaven om den enkelte borger. Vi samarbejder også tæt med de øvrige kommunale enheder, regioner og speciallæger.
Vi har fysisk lægedækning i dagtimerne mandag til fredag, og lægedækning fra BBH resten af døgnet alle ugens dage. I akutplejeenheden varetager vi IV-behandling og blodprøvetagning.
Din arbejdsdag hos os
Du skal have interesse for akutpleje i kommunalt regi, og derudover udvikling og det gode borgerforløb.
Vores kliniske blik og vores instrumentelle sygepleje bliver konstant udfordret, idet vores borgeres almentilstand er dårlig ved ankomst. Dette stiller høje krav til vores faglighed, både monofagligt og tværfagligt.
Det daglige samarbejde foregår i et tæt tværfagligt miljø.
Dine kommende kollegaer vil bestå af sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, farmakonomer, rengørings- og køkkenpersonale.
Arbejdsdagene er afvekslende med høj grad af medindflydelse og medansvar for den fælles arbejdsopgave. Vi arbejder med individuelt tilrettelagte og målrettede borgerforløb.
Vi forventer, at du bidrager til at styrke helheden og det tværfaglige samarbejde i afdelingen.
Sådan lykkes du i funktionen
- Du arbejder struktureret og har blik for tværfaglighed
- Du er fagligt funderet i din rolle og funktion som sygeplejerske
- Du er aktivt deltagende i afdelingens faglige udvikling
- Du formår at skabe overblik, og du strukturerer ansvarligt din arbejdsdag
- Du formår at inddrage og samarbejde med pårørende, både som ressource til borgeren, men også have øje for, at de kan være i krise
- Du har forståelse for, at komorbiditeten og den sygeplejefaglige kompleksitet hos indlagte borgere kan have betydning for ressourcerne hos borgeren
- Du har stærke samarbejdsevner og erfaring med komplekse borgerforløb
- Er professionel og fagligt dygtig
- Hurtigt kan skabe overblik og koordinere opgaverne sammen med dine kollegaer
- Er imødekommende, selv tager initiativ, og så har du energi og lyst til at løfte opgaven
- Vil være en del af, og være med til at bevare vores gode arbejdsmiljø
- Grundig og tilpasset introduktion, så du lærer dine kollegaer og resten af huset godt at kende
- Et godt arbejdsmiljø hvor vi taler til og med hinanden i en respektfuld tone
- Mulighed for at præge udviklingen af vores arbejdssted og være med til at implementere indsatser
- Et godt læringsmiljø og plads til nytænkning
- Synlig og nærværende ledelse
- En dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi i en travl hverdag insisterer på at have tid til refleksion, sparring og udvikling
- En arbejdsplads med stor arbejdsglæde og vel nok Danmarks bedste kollegaer
Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads! Vi har derfor en ambition om, at når vi taler om vores sted, så taler vi om det med stolthed. Vi tror på, at vi kan skabe den bedste arbejdsplads med de bedste kollegaer, der hver dag går på job og udfører et meningsfyldt arbejde. Vi vil gerne have dig med på holdet.
Du investerer I os, og vi investerer i dig. I Københavns Kommune er der gode udviklingsmuligheder, og kommunen understøtter behovene og kravene for faglig udvikling
Hvordan kommer du videre herfra?
Vi vil gerne invitere dig til en rundvisning i vores gode rammer, så du kan få et indtryk af din nye arbejdsplads og dine kommende kollegaer.
Du er velkommen til at kontakte koordinerende sygeplejerske inden for rekruttering og fastholdelse Mia Lemke på 5177 0890 eller på e-mail fk1w@kk.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Kathrine Engell Herbst på 2151 6840.
Du kan følge os på sociale medier, Instagram voreshverdag_rehabilitering og på Facebook Center for Rehabilitering og Akutpleje.
Læs mere om Center for Rehabilitering og Akutpleje på vores hjemmeside.
Her kan du læse mere om vores arbejdsfællesskaber og de 9 pejlemærker, som vi har rundt om og sammen med borgeren.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer og straffeattest.
Du må gerne i din ansøgning angive, hvor du har set stillingsopslaget.
Søg via linket senest mandag den 17. juli 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag og torsdag i uge 29.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192899&DepartmentId=20232&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858034