Asset Managers til Banedanmarks Sikringsanlæg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til noget stort! Sæt dit personlige præg på Danmarks infrastruktur.

Er du god til at skabe overblik, og vil du være med til at gøre en ekstraordinær forskel? Så har du muligheden nu, da vi søger to Asset Managers.

Som asset manager i Banedanmark er du med til at skabe overblik over tilstanden i Banedanmarks sikringstekniske anlæg og lægge den rigtige plan i forhold til reinvesteringer og øget vedligehold. Samtidig med, at vi udskifter systemer i vores mange projekter, har du og dine kolleger det helt afgørende ansvar for at sikre, at den daglige drift kører på skinner. Det er en spændende og vigtig opgave. Vil du være med?

Et væsentligt element i Banedanmarks strategi er målstyring, hvilket vi bruger til løbende at følge op på fremdrift og kvaliteten i vores leverancer, men også til at analysere og forandre de underliggende processer, således at vi hele tiden bliver bedre til det vi gør.

Du skaber overblik over sikringsanlæg og bidrager til høj tilgængelighed

Som Asset Manager vil dine kerneopgaver være at skabe overblik over Banedanmarks sikringstekniske anlæg og tilhørende data og lægge den fremadrettede strategi for anlæggene på baggrund af data og kvalitativ viden. Dine primære opgaver bliver at:

  • Drive og prioritere indsatser indenfor sikringsområdet, der kan bidrage til Banedanmarks punktlighed (KPI ansvarlig)
  • Indsamle data omkring stationssikringsanlæg og systematisere det både kvalitativt og kvantitativt. Dette sker i samarbejde med tekniske specialister i og udenfor organisationen, hvilket betyder at du vil få nogle dage ude i sporet
  • Understøtte ledelsen i at træffe de rette beslutninger om et anlægs levetid og vedligehold på baggrund af data og erfaringer fra dine kolleger i TSA-teamet (teknisk systemansvarlige) i form af notater
  • Sikre overblik over driftsdata, vedligeholdelsesdata og vedligeholdelsesnormer
  • Udarbejde vedligeholdelses- og reinvesteringsplaner for det sikringstekniske område
  • Facilitere FMECA workshops
Teknisk profil

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse, f.eks. el-ingeniør/maskinmester eller uddannelse som sikringsmontør/-tekniker med erfaring og kompetencer inden for relægruppeanlæg. Gerne med en efteruddannelse inden for struktureret vedligehold.

Derudover rummer dit CV:

  • Erfaring med asset management / reliablity engineering
  • Erfaring med struktureret vedligehold af kritisk infrastruktur
  • Gerne efteruddannelse indenfor asset management eller struktureret vedligehold
  • Gerne erfaring med FMECA, RCM eller anden analytisk tilgang
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner. Du skal kunne forklare komplekse problemstillinger i et forståeligt sprog
  • En robust og pragmatisk tilgang til dit arbejde
Erfaring inden for systematisk granskning og nedbrydning af data i tekniske installationer vil være en særlig fordel.

Dit nye team

Du vil indgå i afdelingen for sikringsprojektering og validering, som består af fagligt dygtige ingeniører og teknikere, der gransker og kategoriserer data fra vores sikringsanlæg.

Stationssikringsanlæg udgør en integreret del af Banedanmarks samlede systemer til sikring af togtrafikken i Danmark og du får en tæt sparring med dine kolleger omkring de faglige problemstillinger.

Som vores nye Asset Manager, bliver du en del af et team, der er præget af faglig ekspertviden, bredt samarbejde, en uhøjtidelig tone og et spændende arbejdsmiljø. Vi er i alt 11 medarbejdere i teamet.

Din kommende arbejdsplads bliver i København, dog skal det forventes, at du i jobbet har rejseaktivitet rundt i landet ca. 2-4 gange pr. måned afhængigt af behov.

Løn og ansættelsesforhold

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Vi vurderer dog ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Dennis Nielsen på DGNI@bane.dk eller 31121182 eller områdechef Bjarne Nielsen på BNSE@bane.dk eller 30446307.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192337&DepartmentId=22335&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet