Barselsvikar i matematik, fysik/kemi og idræt til 9. årgang på Skolen i Sydhavnen på Teglholmen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skolen i Sydhavnen har egen havn i kanalerne og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger vægt på i hverdagen i skolen.

Stillingen er en barselsstilling fra den 23. oktober 2023 og forventes at række ind i næste skoleår.

Stillingen er tilknyttet 9. årgang med matematik, idræt, understøttende undervisning og ressourcetimer, idræt på 8. årgang samt to hold med fysik og kemi på 7. årgang. Hvis du har fag som biologi og geografi, kan det også være relevant.

Ønsker du at blive en del af en levende, dynamisk og udviklende skole, så er muligheden lige her. Fra efteråret 2023 flytter udskolingen i sin egen nybyggede bygning. Vi er derfor stadig i gang med opbygningen og udviklingen af udskolingen.

Du skal have lyst til at undervise vores dejlige elever i vores udskoling og være en del af et stærkt årgangsteam, der varetager opgaverne med eleverne. Du får, i samarbejde med nye kolleger, mulighed for at udvikle og sætte dit præg på materialer, lokaler/faglokaler, profil, kultur og meget mere. Vores arbejde tager udgangspunkt i et stærkt teamsamarbejde, hvor det fælles ansvar omkring eleverne på tværs af årgangen er fundamentet for planlægningen og arbejdet med elevernes læring og trivsel.

Vi vægter, at vores børn bliver så kompetente som muligt til at begå sig i livet, hvilket vi på skolen har defineret som vores kerneopgave, hvor vi har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børne- og læringssyn. I det pædagogiske arbejde har vi blandt andet fokus på 21.st. century learningskills og relationskompetencer

Vi forventer, at du

  • Har lyst til læring og undervisning, er læreruddannet og har relevante linjefag
  • Er energisk og kan realisere planer og projekter med en god struktur
  • Har lyst til og mod på at være en del af en hverdag, hvor tingene opbygges og udvikles, samtidig med at dagligdagen fungerer
  • Har stærke samarbejdsevner og indgår i et tæt fælles samarbejde i årgangsteamet
  • Er relationskompetent og har et positivt, anerkendende og ressourceorienteret børnesyn med blik for det hele barn
  • Ser samarbejdet med engagerede forældre som en styrke
  • Skaber trivsel omkring dig
  • Indgår i skolens fælles opgaver og er klar til at lytte til og dele erfaringer
Tiltrædelse medio oktober 2023 eller snarest derefter. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger: Kig forbi skolens hjemmeside på https://sis.aula.dk/ eller på www.facebook.com/skolenisydhavnen

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder for udskolingen på mail gq0p@kk.dk for yderligere information. Du kan også kontakte skolens kontor på 8232 5010.

Ansøgningen skal være vedlagt CV og eksamensbevis.

Søg via linket senest onsdag den 23. august 2023
Ansættelsessamtaler vil foregå den 29. august.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193813&DepartmentId=19236&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887094

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet