BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at være omstillingsparat og har du hænderne skruet rigtig på? Så er du muligvis vores nye kollega og beredskabsmedarbejder til spændende opgaver.
Beredskab Banedanmark er i en rivende udvikling, vi får flere arbejdsopgaver og derfor udvider vi, da vi ønsker at gøre vores Beredskab endnu mere robust. Har du mod på et job hvor du kan møde ind flere steder samt varetage mange forskellige arbejdsopgaver? Så er du måske den rette person til stillingen som beredskabsmedarbejder.
Du vil hovedsageligt skulle møde i Glostrup, men der vil forekomme mindre rejseaktivitet, blandt andet til Fredericia. Derfor vil du få stor indsigt i vores opgaver på tværs af vores områder og spille en stor rolle i den samlede udvikling af vores område.
Du har meget gerne en beredskabserfaring, som vil være en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at blive en del af beredskabsmiljøet og være en del af et område i stor udvikling.
Vi leder samtidig efter en ny kollega med interesse indenfor håndværkerfaget. Du kan lide at udføre reparationer, arbejde med værktøj samt at håndtere store maskiner med et positivt mindset om at lære nyt.
Det er et krav, at du har kørekort til C/CE. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har krancertifikat til mobilkraner over 30 tons meter
Vi har et mindre værksted under beredskabssektionen i Glostrup. Udover det har vi værksteder i Roskilde og Fredericia hvor det vil være muligt at få tildelt opgaver. Vores beredskab med specialiseret materiel og køretøjer hører hjemme i både Glostrup og Fredericia, og rykker blandt andet ud i tilfælde af afsporing og nedbrud på tog, eller ved ulykker.
Dertil kommer de opgaver du vil kunne blive tildelt eller medvirke til på værkstederne.Værkstederne reparerer/renoverer og servicerer troljer samt 2-vejs køretøjer. Du vil også her kunne finde et stort potentiale for udvikling.
En alsidig hverdag, hvor to dage ikke er ens
Du vil få en bred pallette af opgaver både i Beredskabet, men også med mulighed for at udvikle dig i de opgaver vi varetager på hele området. Vi har gennemsnitligt 120 udkald om året i Beredskabet.
Der er tale om meget specialiseret arbejde, som kræver høj faglighed og du vil fra start skulle gennemgå relevante kurser, for at blive klædt på til varetagelse af opgaverne. Du vil møde gode kolleger, samt en ledelse, som du kan altid sparre med.
Din arbejdsuge vil være en hverdag med beredskabsopgaver, men også som reparatør af de ting vi servicere på vores værksteder. Du skal, udover at deltage på udkald i Beredskabet, udfører vedligehold og opgaver på vores udstyr og vognpark. Ligeledes er en meget væsentlig del af jobbet, at deltager i øvelser.
Da vi naturligvis ikke kan forudsige mængden af opgaver, er det helt afgørende, at du trives med både at være klar når ulykken sker og imellem dem, at kunne arbejde på værkstedet samt løse ad hoc-opgaver, som styres i det daglige af vores produktionsleder.
Med andre ord får du en stilling, hvor du får en faglig ballast og gode udviklingsmuligheder.
Situationsfornemmelse, myndighed og evnen til hurtigt at skabe overblik og handle
Du skal trives i et miljø, hvor tempoet kan gå fra 0-100 på et splitsekund, og hvor du må tilsidesætte din igangværende opgave for at være på uheldsstedet.
Du er som profil klar til at ændre din arbejdsdage efter det behov der er i vores område. Dette sker i respekt for at Banedanmark ønsker en god work/lift balance. Din arbejdstid vil være fordelt med arbejdsdage fra kl. 07.00 -19.00 på hverdage efterfyldt af rådighedsvagt hjemmefra, men også normale arbejdsdage som typisk er fra kl. 07-14 og indlagte fridage. Alt øvrig vagtforpligtigelse foregår via rådighedsvagt i hjemmet i weekender og på helligdage. Der kan påregnes rådighedsvagt hver 3. weekend.
I din oplæringsperiode følger du en af dine kolleger i teamet i det daglige, både på værkstedet og til beredskabsopgaver.
Du skal ved opstart gennemgå en række interne kurser, i blandt andet jernbanesikkerhed. Vi ønsker at du bliver en naturlig del af vores sektion, men vi ønsker også at du sætter dit præg på den forsatte udvikling af vores område. Det forventes at du kan registrere data og at du har et godt kendskab til IT.
Kan du møde i Glostrup på under en time?
Da vi ønsker du også kan deltage i vores beredskabsvagt er det nødvendigt, at du har bopæl inden for en afstand, der overholder responstiden for udkald. Du skal derfor kunne være på Banemarksvej 2A i Glostrup maks. en time efter, at du er tilkaldt.
Som en del af beredskabsvagten udfører du sikkerhedsklassificeret arbejde og du skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Du vil derfor før opstart skulle sikre, at der bl.a. bliver lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv.
Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontaktet sektionschef Aksel Christensen. Send din ansøgning, CV og relevante certifikater snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtaler.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. Vi glæder os til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192409&DepartmentId=22287&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852608