Bioanalytikere til forskningsafsnit ved Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

To fuldtidsstillinger som bioanalytiker til forskningsafsnit ved Afdeling for Klinisk Biokemi, sektion for neuroendokrinologi, ønskes besat per 1. september 2023 eller snarest derefter. Den ene stilling er uden tidsbegrænsning, den anden er fondslønnet og er af ét års varighed, med mulighed for forlængelse. Begge stillinger er vagtfri.

Om Afdeling for Klinisk Biokemi

Afdelingen beskæftiger ca. 250 medarbejdere og har fokus på at skabe en arbejdsplads med spændende og afvekslende arbejdsopgaver. Afdelingen har en omfattende forskningsaktivitet. Du kan se mere om afdelingens aktiviteter i vores årsberetning:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/klinisk-biokemi/om-afdelingen/Sider/aarsberetninger.aspx

Afdeling for Klinisk Biokemis værdigrundlag er en professionel tilgang til arbejdet. Vi møder alle samarbejdspartnere med tillid og respekt for vores forskellige kompetencer og bidrager til at opretholde et godt arbejdsmiljø i afdelingen. Vi tager selvstændigt ansvar, i et tværfagligt samarbejde, for at løse opgaver med høj faglighed og omhu.

Om sektion for neuroendokrinologi

Afdelingens forskning i neuroendokrinologi ledes af to professorer og omfatter bioanalytikere, studenter, ph.d.-studerende, yngre læger og biokemikere.

Arbejdsområde

Sektionen arbejder med måling og karakterisering af peptidhormoner (især CCK, (cholecystokinin) gastrin, insulin, og natriuretiske peptider), deres forstadier samt udvikling af nye diagnostiske metoder. Vigtige værktøjer er ’in-house’ udviklede unikke radioimmunanalyser, kromatografi (HPLC) og i mindre omfang massespektrometri. En betydende del af arbejdet i stillingen vil være radioimmunanalyse af CCK- og gastrinpeptider i plasma i samarbejde med internationale forskergrupper.

Kvalifikationer

Du skal være uddannet bioanalytiker. Du skal være energisk, motiveret og fleksibel, have gode samarbejdsevner og have lyst til arbejdsområdet og til at lære nye teknikker. Kendskab til immunanalyser og kromatografiske teknikker vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er ledig fra d. 1. september 2023. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Arbejde med forsøgsdyr og isotoper forekommer.

Ansættelsesprocedure

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, ovl., dr.med. et scient. Jens F. Rehfeld, tlf. 3545 3018. Besked kan gives til sekretær Connie Bundgaard, tlf. 3545 2203.

Ansøgningerne behandles i et ansættelsesudvalg nedsat i henhold til afdelingens retningslinjer. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 7. august 2023. Vi forventer, at samtalerne afholdes i uge 33.

Ansøgning vedlagt samtlige eksamenspapirer (studentereksamen eller tilsvarende og eksamens-/uddannelsesbevis for bioanalytikeruddannelsen), curriculum vitae samt eventuelle referencer sendes via linket i opslaget.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250315&DepartmentId=17146&MediaId=4710&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858780

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet