Så er det måske dig, vi står og mangler. Vi er et travlt lille team, som har ansvar for at modtage og boligplacere flygtninge og for at sikre, at vores indkvarteringer understøtter et velfungerende og respektfuldt fællesskab. Vi forventer at få endnu mere travlt i 2026 og derfor har vi brug for en ekstra boligsocial medarbejder, som kan hjælpe os med opgaverne, som er mange og forskelligartede.
Om jobbet
Du bliver en del af Integration og Bolig, under Social og Handicap, hvor vi er fem medarbejdere, der både arbejder meget selvstændigt og samtidig tæt sammen. Vores opgaver spænder bredt, lige fra at hente en nyankommen borger på stationen, over at håndtere konflikter mellem beboere i vores indkvarteringer til at løse administrative opgaver. Vi skal både tage stilling til hverdagsudfordringer som fx manglende rengøring i en indkvartering og træffe principielle afgørelser, som kan have stor betydning for den enkelte. Vi bruger tid på at være rundt hos beboerne i vores indkvarteringer og på at tilse og etablere nye boliger. Med andre ord er der både markarbejde og skrivebordsarbejde i stillingen og vi har brug for, at du mestrer og ønsker begge dele. Du får stor selvstændighed i jobbet, men skal samtidig strukturere dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer. Vores vilkår er, at planer af forskellige grunde ændres eller tilpasses, så det skal du kunne trives med.
Vi har forskellige profiler, og selvom vi også har hver vores opgaver, løfter vi i fællesskab. Derudover har vi meget samarbejde med vores kolleger i Social og Handicap, med andre afdelinger i kommunen og med boligorganisationer.
Din profil
Det er vigtigt for os, at du har erfaring med at arbejde med flygtninge fra professionel sammenhæng, fx fra et asylcenter eller fra kommunal sammenhæng. Vi leder efter en kollega, der kan mest muligt af dette;
- Har god kulturel og menneskelig forståelse
- Er god til at planlægge og koordinere, for i travle perioder er der mange løse ender og aftaler, der skal holdes
- Har arbejdet med Low Arousal og konflikthåndtering
- Er god til at holde overblik, når der sker mange ting på samme tid
- Har et godt administrativt gen og kan bruge Excel, styre porteføljer, mm.
- Er stærk i mundtlig såvel som skriftlig dialog med både udsatte borgere og professionelle relationer
- Kan tage initiativ/ansvar og er klar til at løfte ekstra, når situationen kræver det
- Har fornemmelse for hverdagsdrift af boliger, så du ved, hvad man skal være obs på
- Har kørekort og mod på at køre kassevogn i ny og næ
Din uddannelsesbaggrund kan se ud på mange måder, det vigtigste for os er, at du har erfaring med at arbejde med flygtninge. Kørekort er en forudsætning for jobbet.
Typiske opgaver
Som boligsocial medarbejder vil din hverdag kunne indeholde følgende opgaver:
- Planlægge og koordinere ankomst fra asylcenter til Gentofte Kommune
- Modtage nyankomne og sikre, at al formalia kommer på plads med hjælp fra andre afdelinger i kommunen
- Arbejde i kommunale sagssystemer og lave relevant dokumentation i samme
- Tolkning, hvis du taler ukrainsk, russisk, arabisk eller andet relevant sprog
- Afholde samtaler med beboere om konflikter eller manglende overholdelse af husorden
- Sikre, at vores boliger er indflytningsklare, herunder koordinere med depot og flyttefolk
- Udarbejde og følge op på rengøringsplaner til større indkvarteringer
- Være til stede i indkvarteringer og understøtte hverdagsintegration, herunder rådgivning og vejledning til beboere
- Løbende fokus på at boliger og bygninger er velfungerende
- Løbende kontakt med ejendomsinspektører/tekniske servicemedarbejdere om mindre opgaver
Vi tilbyder
Du bliver en del af en uformel og dynamisk kultur, hvor vi bruger hinanden meget, men hvor du også skal kunne være ”alene i marken”. Vi arbejder med mennesker og lægger vægt på ordentlighed, professionalisme og samarbejde, både i teamet, med andre afdelinger i kommunen og over for borgerne. Vi er en arbejdsplads, der lægger vægt på fleksible arbejdsforhold med tillid til, at du selv tilrettelægger din tid.
Vi har forskellige medarbejdertilbud, blandt andet yoga, kunstforening, gratis svømning, kontortræning og andre gode ting. Og så har vores direktion sidste år vedtaget en række jobløfter, som blandt andet giver mulighed for indflydelse på egen arbejdstid og faglig udvikling.
Praktisk om stillingen
Ansøgningsfrist er søndag den 8. februar kl. 23.59.
Første samtalerunde afholdes torsdag den 19. februar og anden runde i ugen efter. Vi bruger case til anden samtale.
Stillingen er fast og på fuld tid (37 timer) med start 1. april. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte souschef og leder af Stab og Bolig Naja Lassen på nlln@gentofte.dk eller på 6060 1794 eller faglig koordinator Jens Christensen på jchs@gentofte.dk eller på 2129 1366.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/872a2a38-8c95-485b-9d9b-e2f80743861d