Bliv en del af det magiske pædagogiske eventyr i Tryllefløjten vuggestue i Charlottenlund

dato

Tryllefløjten inviterer dig til et trygt og nærværende fællesskab, hvor børn og pædagoger udvikler sig sammen.

Vil du være en del af vores magiske eventyr i Tryllefløjten?

Dybt inde i hjertet af Charlottenlund ligger Tryllefløjten, og vi søger en omsorgsfuld og fantasifuld pædagog til at tage del i de magiske øjeblikke i vores vuggestue. Har du en særlig evne til at sprede tryghed, varme og legelyst? Så er det dig, vi leder efter.

Hvem er vi?

I Tryllefløjten tror vi på, at barndommen er som et magisk eventyr, hvor hver dag er fyldt med små nærværsoplevelser. Vi skaber tillidsfulde rammer, hvor børnene kan udforske verden, finde deres egne vinger og tage de første skridt ud i livet. Sammen med vores dygtige personale og engagerede forældre arbejder vi for at skabe glæde og udvikling gennem leg, nærvær og fantasi.

Hvis du er nysgerrig på vores enestående fællesskab, så ring og lav en aftale om at komme forbi og mærke stemningen. Vi ser hellere, at du tager dit CV i hånden og kommer på besøg, end at du sender en ansøgning. Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Og vi venter gerne på dig!

Din rolle i eventyret:

Som en del af vores eventyrteam vil du få ansvaret for:

  • At skabe tryghed og nysgerrighed i børnenes hverdag – som en sand eventyrfortæller.
  • At planlægge og udføre aktiviteter med udgangspunkt i VLS (Vi Lærer Sammen), som du bliver sat grundigt ind i.
  • At være en vigtig del af det strukturerede faglige fællesskab, hvor vi sammen skaber store og små nærværsoplevelser i de faste rutiner og ugentlige aktiviteter på tværs af grupperne.
  • At bidrage med din særlige gnist for arbejdet med små børn – uanset om dit pædagogiske eventyr har været kort eller langt. Du skal blot være uddannet pædagog

Dine kommende kollegaer fortæller:

"Vi er sjove, gode og hjælpsomme kollegaer. Vi kender hinanden rigtig godt, og sætter pris på hinandens kompetencer og sparring. Humor og hygge er en spidskompetence, som vi vægter meget højt. Da vi er et lille hus, vil du hurtigt kunne skabe dine egne faglige nicher og sætte dit præg på hverdagen. Hos os får du også hurtigt opfyldt din daglige motion med trapper op og ned til 2. sal, og så har vi en lækker kageordning (hvis man har lyst) og hyggelige pausestunder."

Vi tilbyder:

  • En anderledes arbejdsplads, hvor vores gamle villa inviterer til fællesskab, hjælpsomhed og nærvær på tværs af etagerne. Vi har hyggelige rammer, som skal opleves.
  • Et udviklingsrum, hvor du bliver en del af et børnehus med en høj etableret faglighed, som hele tiden tænker i nye baner for at blive klogere på børneperspektivet.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en kommune, som sætter dagtilbud og faglig udvikling af pædagoger og pædagogisk personale højt. (Læs mere via linket nederst i opslaget).
  • Et stærkt fagligt fællesskab og refleksionsrum sammen med vores søsterinstitution, Kastaniegården, som vi afholder alle personalemøder og personaledage med.

Kom og vær med til at skabe et sted, hvor leg og fantasi møder tryghed og læring. Vi glæder os til at tage imod dig i vores mangfoldige fællesskab!

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Cecilie Bertelsen på 21557247 eller cldb@gentofte.dk for at høre mere om rejsen.

Besøg os på hjemmesiden Bliv pædagog i Gentofte - Gentofte Kommune

og SoMe-kanalen Ikke bare pædagog.
Her viser Gentoftes pædagoger alt det pædagoger kan og gør.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158810

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet