BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bioanalytiker / lægesekretær med laborantfunktion eller lign. søges
Vi søger efter den helt rigtige til vores team. Du har erfaring med at håndtere flere ”bolde i luften” og allerhelst erfaring fra almen praksis, men ikke en nødvendighed.
Vi kan tilbyde ansættelse i en dynamisk og veldrevet praksis med skønne, nyrenoverede lokaler, lækkert inventar, 4800 søde patienter og fokus på arbejdsglæde i dagligdagen. Vi vægter godt arbejdsmiljø og prioriterer kaffe- og frokostpausen. Det betyder derfor meget for os, om du passer godt ind i vores team, hvor der er plads til smil, men hvor vi også ved, hvornår der skal tages fat.
Lidt mere om selve jobbet:
Vi søger en kollega, som kan have delvist sekretærarbejde i sekretariatet sammen med vores lægesekretær (telefonvisitation, bestilling af tider mm) samt delvist laborantfunktion fx tage blodprøver, stixe urinprøver, evt give vacciner. Vi har ”tid samme dag” system, så mange af tiderne bookes om morgenen.
Der er en superviserende læge hver dag, som man kan spørge løbende til råds, samt der er daglig afsat 15 min til ”faglig sparring”.
Der er et generationsskifte i gang i klinikken, hvor læge Rita overdrager sin andel af klinikken til læge Tine Marie. Fra 2025 ejes klinikken således af Tine Marie og Katrine. Vi har desuden læge Christiane ansat i vores 3.kapacitet. Camilla og Andreas er ”løse vikarer, som kommer i perioder med kurser, ferie mm. Vi har desuden 1-2 uddannelseslæger samt 4 medicinstuderende samt 1 lægesekretær, som også er praksis manager.
Klinikken er nem at komme til (5 min fra Ordrup S-station) og har gratis parkeringspladser. Vi benytter win-plc som computersystem.
Du kan se mere om klinikken på: https://www.laegernevedfredensvej.dk
Klinikkens værdier er højt serviceniveau, høj faglig kvalitet, engagement, “holdånd” og godt arbejdsmiljø, hvor du glæder dig til at komme på arbejde.
Vi lægger vægt på, du er i godt humør, er stabil og energisk, samt har gode samarbejdsegenskaber.
Du er struktureret, og vi ser gerne, at du kommer med ideer til, hvordan vi kan optimere arbejdsgange i klinikken, samt deltager i opsøgende arbejde og kvalitetskontrol i almen praksis.
Ansættelse ca 30 timer ugentligt med opstart snarest muligt, løn efter overenskomst og kompetencer.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Ved spørgsmål kontakt Katrine de Renzy-Martin (26218781)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LÆGERNE VED FREDENSVEJ I/S, Ordrupvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143841