BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du et alsidigt job med mange forskellige opgaver indenfor ejendomsdrift og service? Kunne du tænke dig en hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor du er en del af et team af dygtige og sjove kolleger?
Har du mod på at udvikle dig selv og bidrage til, at dine kolleger gør det?
Hvis ja, - så bliv en del af Gentofte Ejendommes tekniske servicemedarbejdere.
Som teknisk servicemedarbejder på Plejehjemmet Nymosehave vil du indgå i et lokalt team på 3 tekniske servicemedarbejdere, der drifter og vedligeholder et stort plejehjem med knap beboere samt 24 ældreboliger. Derfor er samarbejde og kommunikation vigtigt i dagligdagen, både i forhold til dine nærmeste kollegaer, driftslederen, eksterne håndværkere og plejehjemmets personale.
Derudover er der et tæt samarbejde med andre tekniske servicemedarbejdere på andre institutioner i Gentofte Ejendomme, hvor vi mødes i større grupper/teams i distriktet og efter behov hjælper hinanden på tværs af kommunens ejendomme. Teamet hjælper hinanden med opgaveløsningen og afløser hinanden ved ferier og andet fravær.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Udførelse af drifts- og serviceopgaver i samarbejde med den koordinerende tekniske servicemedarbejder samt institutionens medarbejdere og ledelse.
- Dagligt tilsyn med de tekniske installationer samt betjening af CTS-anlæg.
- Syn af boliger, indflytning/udflytning i samarbejde med boligadministrator og pårørende.
- Administration af nøglesystem (ADK).
- Administration af nødkaldeanlæg i systemet Phoniro.
- Varetagelse af serviceopgaver, herunder flytning af inventar og opstillinger ved arrangementer.
- Opfølgning på håndværkeropgaver.
- Udførelse af mindre og større vedligeholdelsesopgaver.
- Dagligt tilsyn samt renhold af udearealer.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med ind- og udflytningssyn.
- Kan arbejde med IT baserede redskaber i din dagligdag.
- Har erfaring med bygningsmæssig drift og vedligeholdelse, herunder tekniske installationer.
- Kan planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver selvstændigt og i samspil med kollegaer og brugere.
- Er fleksibel, serviceorienteret, proaktiv og har ordenssans.
- Vil være med til at udvikle Gentofte Ejendomme.
- Kan lide at omgås børn, voksne og ældre i en travl hverdag.
- Har kørekort til bil.
- Har god fysik.
Det er en fordel hvis du:
- Har taget uddannelsen som ejendomsservicetekniker.
- Har en bygningsmæssig baggrund, gerne en håndværksmæssig uddannelse.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn forhandles efter gældende overenskomst. Dertil kommer pension efter gældende overenskomst. Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen.
Der indhentes børne- og straffeattest inden eventuel ansættelse. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Ansættelsesstart hurtigst muligt efter aftale
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080330