Måske ønsker du nye kollegaer i et lidt særligt hus her til det nye år. Vi ønsker os i hvert fald en ny kollega i Åkandens vuggestue. Læs lidt, men vigtigst ...kontakt os :-)
Hvis du er vild med vuggestuepædagogik og ved at det er den vigtigste del af livet der udspiller sig dér.
Hvis du er faglig dygtig på den nysgerrige, legende og kreative måde.
Hvis du er lige ved at blive det.
Har du et omsorgsfuldt overblik og er god til at lede en børnegruppe med varme og et glimt i øjet, så overvej lige, at blive vores nye kollega.
Er du nyuddannet, eller næsten, og er klar til at komme i gang så er vi klar til at bakke dig op, så du kan få en god start som pædagog, og forhåbentlig blive her i mange, mange år.
Vi søger en pædagog til Åkanden med tiltrædelse 1. februar 2025 ( og hvis muligt, gerne tidligere).
Vi har en stilling på 32-37 timer klar til besættelse. Vi vil gerne ansætte fuldtidsmedarbejdere, men er til at forhandle med, da vi er klar over at det måske kan hænge bedre sammen med lidt færre timer.
Åkanden har hjemme i et af områdets smukkeste patriciervillaer med højt til loftet og sin helt egen enestående æstetik. Vuggestue og børnehave fordelt på tre etager samt en god opdelt legeplads med plads til leg og bevægelse.
Vuggestuen består af 2 stuer, Egern og Skovmus, der om formiddagen er opdelt i 3 grupper på 8 børn. De ældste, Skovtrolde har en stue på 1. sal, hvor de tilbringer formiddagen. De yngste er i de to stuer i stueetagen. Vi arbejder med ugeplaner og gennem dem at tydeliggøre hvor
Det seneste år har vi bl. a. haft fokus på det professionelle samarbejde, den professionelle omsorg, og de vilkår man er barn i.
Vi har haft nogen udskiftning i Vuggestuen og står med en børnegruppe, to pædagoger, en pædagogisk assistent og to medhjælpere, der brændende ønsker sig en ny kollega at lave god og sjov vuggestuepædgogik med. Og det er jo snart jul !
Åkanden ligger i et område hvor skov, strand er lige rundt om hjørnet og S-tog også er tæt på, så udover at det er et lidt særligt hus, er mulighederne for at komme ud af huset optimale. Ugen koordineres på det ugentlige koordineringsmøde, hvor der også er fast tid til faglig refleksion over børn og hverdag. Vi laver ugeplaner som udsendes hver uge så man har en ide om hvad man skal og hvor hinanden er.
Vi håber at du er en pædagog der:
- Har en grundlæggende anerkendende tilgang i arbejdet med børn, forældre og kollegaer.
- Kan kombinere faglig dygtighed med menneskelig varme.
- Har et overblik og er initiativrig.
- Er ressourcedetektiv frem for fejlfinder.
- Kan blive begejstret og kan begejstre andre.
Vi har en institution med:
- En personalegruppe der Består af 7 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 4 pædagogmedhjælpere som er glade for at komme på arbejde og er sjove at arbejde sammen med.
- En gruppe søde og sjove børn, der hver dag minder om at livet skal opleves ’live’ og en opbakkende forældregruppe
- En bestyrelse der bakker op om dagligdagen og støtter både faglig udvikling, arbejdsmiljø og forældresamarbejde.
- En ledelse der består af' 'P' der er Leder; Tane, der er Souschef. Derudover har vi en køkkenchef og vores køkkenmedhjælp (som lukker køkken af om eftermiddagen)
Vi tilstræber at der er stor diversitet i Åkandens personalegruppe både ift. køn, alder og etnicitet.
Kig ind på vores hjemmeside www.åkanden.dk og få et indtryk af huset.
Kontakt Åkandens leder Jens Peter ''P'' Rolf Jacobsen eller souschef Tane Nikqi, tlf. 39 63 57 68 og lav en aftale om at komme forbi og se huset.
Bestyrelsen går op i, at medarbejderne i Åkanden har et godt arbejdsmiljø og at der er mulighed for kompetenceudvikling bl.a inden for sprog, motorik, inklusion og aktiviteter, der udvikler det indbyrdes samarbejde i teamet.
Åkanden er en selvejende institution tilknyttet Gentofte Børnevenner med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Ved ansættelse i Gentofte Kommune indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist løbende, men vi vil gerne kunne starte samarbejdet med dig senest 1. februar næste år
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Du ansøger via formularen, du kan sende en traditionel ansøgning, du kan også vælge at sende en videoansøgning, hvor du fortæller om dig selv, herunder uddannelse, særlige faglige interesseområder samt din motivation for at søge stillingen.
Begge dele er meget velkommen
Du kan læse mere om Gentofte Børnevenner og om Gentofte kommune på www.gbv.dk og www.gentofte.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6169389c-5714-43d7-b71f-da9f96ca4c4f