Bliv socialrådgiver i Gentofte Kommunes ungeteam og støt ukrainske flygtningebørn

dato

Vil du være med til at skabe tryghed, udvikling og stabilitet for unge ukrainere, der står uden deres familie i Danmark?

Gentofte Kommune, Børn og Familie søger en fagligt stærk og engageret socialrådgiver til Ungeteamet. Stillingen har fokus på rådgivning og myndighedsopgaver i forhold til primært uledsagede mindreårige ukrainske flygtninge, og arbejdet foregår med afsæt i Barnets Lov.

Der er tale om en begivenhedsbestemt ansættelse på 37 timer ugentligt.

Dine arbejdsopgaver

Som socialrådgiver i Ungeteamet vil du blandt andet:

  • Udføre myndighedsopgaver efter Barnets Lov, herunder børnefaglige undersøgelser og ungeplaner.
  • Sikre inddragelse og rettighedsfokus i dialogen med de unge.
  • Igangsætte og følge op på indsatserne som skal understøtte de unges trivsel, udvikling og integration.
  • Samarbejde tæt med kommunens ungekontakt/kontaktpersoner, som har en central rolle i de unges hverdag og trivsel.
  • Indgå i et tæt samarbejde med voksenafdelingen, særligt i overgangsarbejdet for unge, der nærmer sig det 18. år.
  • Samarbejde med det lokale skoletilbud, hvor du bliver en vigtig støtte i forhold til skolegang, trivsel og uddannelsesplaner.
  • Dokumentere og koordinere indsatser samt deltage i tværfaglige møder og netværkssamarbejder.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse.
  • Har erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet – gerne med udsatte unge eller flygtninge.
  • Har kendskab til og arbejder sikkert ud fra Barnets Lov.
  • Har forståelse for traumer og kan skabe trygge relationer.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og ser værdien i et koordineret helhedsperspektiv på de unge.
  • Kan skabe struktur og overblik i komplekse sager og bevare roen i pressede situationer.

Vi tilbyder

  • Et stærkt og engageret ungeteam, hvor sparring, faglig udvikling og sammenhold er i fokus.
  • Et tæt samarbejde med ungekontakt/kontaktpersoner, voksenafdelingen og lokale skoler, som sikrer en helhedsorienteret indsats omkring den unge.
  • Supervision, kompetenceudvikling og mulighed for at præge udviklingen af kommunens indsats på området.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du får mulighed for at skabe reel forandring for unge, der er i en særlig sårbar livssituation.
  • Introduktion til en i forvejen god og grundig arbejdsgang

Ansøgningsfrist 8. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. og 14. januar 2026.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder Trine Frederiksen på mail trf@gentofte.dk , tlf. 24348743 eller socialfaglig konsulent Katrine Schæfer mail katr@gentofte.dk, tlf. 24598033

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c495b73f-5e8e-452e-854c-3993a7136d67

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet