Bliv tilkaldevikar og hjælp mennesker i hjemløshed på Herberget Overførstergården i Gentofte

dato

Herberget Overførstergården søger ansvarlige og nærværende tilkaldevikarer.

Tilkaldevikarer søges – løbende ansættelse

Herberget Overførstergården søger ansvarlige og nærværende tilkaldevikarer, der kan træde til med kort varsel. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder for at støtte mennesker i hjemløshed mod et mere stabilt og meningsfuldt liv.

Om jobbet

Som tilkaldevikar bliver du en vigtig støtte i dagligdagen på herberget. Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Støtte og motivere beboere i hverdagen
  • Praktiske opgaver – fx madlavning, oprydning og daglige rutiner
  • Skabe ro, struktur og tryghed i huset
  • Samarbejde med kontaktpersoner, nattevagter og øvrige medarbejdere

Arbejdet foregår i et døgnmiljø med skiftende arbejdstider – dag, aften, nat og weekend (sovende nattevagter)

Hvem er du?

Der stilles ikke krav om en bestemt uddannelsesbaggrund, men vi ser gerne, at du:

  • Har noget erfaring fra socialt arbejde, omsorgsopgaver eller lignende
  • Er rolig, ansvarsfuld og god til at samarbejde
  • Kan møde mennesker i hjemløshed med respekt og anerkendelse
  • Trives i et miljø med mange forskellige opgaver og relationer

Om Overførstergården

Overførstergården er et herberg med plads til 23 voksne beboere i hjemløshed. Vi ligger i en tidligere herregård i Gentofte – omgivet af en smuk park. Vores beboere har ofte udfordringer som misbrug, psykiske vanskeligheder eller sociale/økonomiske problemer. Fælles for dem er ønsket om forandring.

Vi vægter et trygt arbejdsmiljø, en uformel tone og et fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden og lærer af vores erfaringer.

Ansættelse

  • Vi ansætter løbende.
  • Du skal fremvise tilfredsstillende straffeattest
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Yderligere oplysninger

Læs mere på vores hjemmeside: www.overfoerstergaarden.dk

Kontakt:

  • Forstander Lonni Lykke Olesen, tlf. 91 89 35 31
  • Socialfaglig koordinator Janne Ahmt, tlf. 52 10 94 15
  • Socialrådgiver Helen Veng tlf.: 39763515

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d1134139-9a1e-4c45-b51a-2c60d7c425af

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet