BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to nye kollegaer i Borgerservice fra 1. november 2023, der brænder for god og effektiv service til vores borgere og samarbejdspartnere. Den ene stilling er på 37 timer og den anden er på 30 timer ugentligt.
Om stillingerne
Gentoftes Borgerservice yder service til kommunens borgere og vores kerneopgave er at betjene borgerne telefonisk, ved digital selv- og medbetjening og ved fysisk fremmøde.
Ved telefonisk betjening skal du besvare henvendelser på en lang række af de opgaveområder, som Gentofte Kommune håndterer. Det spænder bredt fra flytning, sundhedskort, pasning af børn, park- og vejområdet, jobcentret m.v.
Når borgerne møder fysisk i Borgerservice er din primære opgave at servicere borgere, når de skal have hjælp til fx pas, kørekort, MitID, flytning og registrering af indrejse.
I Borgerservice arbejder vi løbende med at give en god, hurtig og effektiv borgerbetjening. Du har lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi udvikler borgerserviceopgaven, og hvor den personlige dialog er omdrejningspunktet. Du er serviceminded og har en forståelse for myndighedsarbejde og trives med at ”være på” i mødet med borgerne.
Hvem er du?
Du arbejder selvstændigt og struktureret og kan lide at samarbejde med dine kolleger. Du har et højt energiniveau og sætter en ære i at give borgerne service med et smil. Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og kan tale engelsk. Du nyder at være en del af et team og indgår med masser af holdånd.
Du har relevant faglig erfaring og/eller uddannelse, stor erfaring med anvendelse af it-systemer, kan betjene borgere professionelt og kan vejlede borgere i digitale selvbetjeningsløsninger.
Vi tilbyder
I Borgerservice arbejder vi professionelt med at yde borgerne god borgerservice, og vi har et blik for nye teknologiske muligheder og fokus på høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsfællesskab.
Teamet har et godt sammenhold, en uformel omgangstone og tager ansvar for hinandens trivsel - også når hverdagen er travl.
Gentofte Kommune er en dynamisk, udviklingsorienteret og samtidig familievenlig arbejdsplads med bl.a. flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning
Du bedes oplyse i din ansøgning hvorvidt du søger stillingen på 37 eller 30 timer ugentlig. Information om Gentofte Kommune kan du finde på gentofte.dk.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. oktober 2023, kl. 12.00 Ansættelsessamtaler forventes gennemført senest 8 dage efter fristens udløb.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920325