BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig kollega til en fast stilling i Bygningsdrift med ansættelse fra den 1. september 2023 eller snarest derefter.
Bygningsdrift varetager daglig drift og vedligehold på alle bygninger i parker og på kirkegårde, kommunale driftspladser, bemandede legepladser og offentlige toiletter.
Vi er et lille sammentømret team på 12 personer, som består af faglige teknikere, håndværkere og administrative medarbejdere, der udover selve bygningsdriften også forestår drift og vedligehold på byens springvand og drikkeposter.
Om jobbet
I de kommende år skal Bygningsdrift implementere en ny plan for genopretning og løbende vedligehold af vores bygninger. Du vil få en central rolle i arbejdet med vedligeholdelsesplanen i form af kvalitetssikring og bearbejdning af afdelingens bygningsdata og udvikling af vores bygningsdatabase til et funktionelt arbejdsværktøj for vores medarbejdere. Du skal foretage løbende tilstandsregistreringer på vores bygninger og komme med prisoverslag på forskellige renoveringsopgaver. I løbet af de kommende to år udvides genopretnings- og implementeringsplanen til også at omfatte kloak og vandledninger i byens grønne områder. Du vil derfor også blive projektleder på et større projekt, hvor kloaker og vandledninger skal kortlægges og efterfølgende tilstandsregistreres.
Derudover skal du sammen med dine kollegaer varetage en bred portefølje af opgaver, som understøtter daglig drift og vedligeholdelse af bygninger i afdelingen, f.eks.:
- Igangsætte og føre tilsyn med drifts- og vedligeholdelses opgaver på bygningsmassen på kommunens fem kirkegårde samt lave administrativ opfølgning på disse.
- Håndtere opgaver omkring låsesystemer og adgange for forvaltningens gartnere og renholdelsesmedarbejdere, eksterne håndværkere og entreprenører, bedemænd m.fl.
- Agere projektleder på større og mindre renoveringsprojekter – herunder bidrage til projektering, udbud og kontraktforhandlinger.
- Deltage i tværgående projekter vedr. bygningsdrift og energioptimering – internt og på tværs af forvaltningerne i kommunen.
- Agere sparringspartner for sekretariat og ledelse, når der f.eks. skal udarbejdes budgetnotater til politisk indstilling.
Du skal have en bygningsfaglig uddannelse. Vi ser gerne, at du har mindst fem års erfaring inden for bygge- og anlægsbranchen.
Du er vant til at udføre bygningssyn og tilstandsregistreringer. Du har erfaring med ejendoms- og bygningsarbejde og bred erfaring med projektstyring og styring af istandsættelsesopgaver. Du har desuden erfaring med databehandling og FM-systemer samt energioptimering og viden om udbud og miljøarbejde.
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med og forståelse for beslutningsgangene og arbejdsprocesserne i en politisk styret organisation.
Da arbejdssproget er dansk, er det vigtigt, at du kommunikerer mundtligt og skriftligt på dansk.
Herudover har du
- god procesforståelse og fokus på helhedsorienterede løsninger.
- lyst til at arbejde i en politisk styret og kompleks virkelighed.
- evner til selvstændig udarbejdelse af beslutningsoplæg.
- stor kapacitet og trives med ad hoc-opgaver med kort deadline.
- et stærkt personligt drive, som fremmer det gode samarbejde både på kontoret og ude i byen
- et stort servicegen og godt humør
- faglig nysgerrighed og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nyt stof eller et anderledes perspektiv.
Hos os vil du få dygtige og engagerede kollegaer, som lægger vægt på samarbejde, videndeling og fællesskab. Omgangstonen er uhøjtidelig med et tvist af humor og opfindsomhed. Vi er en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet, der lægger vægt på godt samarbejde, udviklingsmuligheder for den enkelte samt resultater, der rykker for København. Vi har til huse i smukke omgivelser på Bispebjerg Kirkegård på Frederiksborgvej, 2400 Kbh NV.
Ansættelsesvilkår
Din arbejdsuge bliver gennemsnitligt på 37 timer inklusive frokostpause. Vi har flekstid.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Martin Lunde Hansen på 2012 4777 eller projektleder Randa Sebelin på 3036 3121.
Søg via linket senest onsdag den 9. august 2023
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192962&DepartmentId=19821&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859893