Byplanlægger, byrums- eller landskabsarkitekt til udvikling og gennemførsel af vores fysiske projekter på Bispebjerg Bakke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Københavns Kommune søger en dygtig medarbejder, der kan være med til at udvikle Områdefornyelse Bispebjerg Bakkes fysiske projekter.

Om Områdefornyelse Bispebjerg Bakke
Områdefornyelse Bispebjerg Bakke har fem år fra februar 2022-2027 og 78,8 mio. kr. til at igangsætte og understøtte en positiv og helhedsorienteret udvikling af området.

Områdefornyelsen tager afsæt i området fra Bispebjerg Torv og langs Frederiksborgvej ned til Nørrebro Station og fra stationen langs skinnerne til Lersøparken og op forbi Bispebjerg Hospital. Fysisk er området fragmenteret og sammensat med stærke historiske og arkitektoniske kvaliteter, vi skal bygge videre på. Den nordligste og midterste del af området er præget af boliger opført efter mellemkrigstidens idealer for velfærdsarkitektur, mens områdets sydlige del bærer præg af en fortid som industri- og produktionskvarter, der i dag er under transformation med bl.a. mange nye boligbyggerier.

Området er et fysisk sammensat og socialt mangfoldigt kvarter, der har brug for en særlig indsats for at sikre en fremtidig positiv udvikling. Områdefornyelsen er en lokalt forankret byudviklingsindsats, der gennemføres i tæt sammenspil med dem, der bor, bruger og arbejder i kvarteret. Områdefornyelsen skal styrke kvarterets fysiske forbindelser til resten af byen, skabe bedre og mere attraktive byrum samt øge kvarterets sociale og kulturelle tilbud.

Om jobbet
Du vil blive projektleder for nogle af områdefornyelsens fysiske projekter, som dels handler om at styrke de skjulte kvaliteter, som området byder på samt at skabe flere attraktive byrum, der både øger de lokales og københavnernes brug af kvarterets offentlige byrum. Du vil også skulle arbejde med ankomster, smutveje og forbindelser ind og ud af kvarteret. Det vil hovedsageligt være de projekter, der er beskrevet i kvarterplanens projektpakke – midt og syd.

Du vil bruge meget tid på, sammen med de valgte rådgivere, at styre projektet sikkert i havn samt sikre den lokale stemme i rådgivernes arbejde. Du skal derfor holde af dialog og proces for byrumsprojekter og af at arrangere og facilitere borgerinddragelse, projektgruppemøder og øvrige arrangementer. Du skal have interesse for at omsætte lokalområdets mange ideer til konkrete løsninger, der fanger kvarterets særlige arkitektoniske kvaliteter, kant og identitet.

Du skal stå på egen faglighed og samtidig have mod på at udfordre og udvikle din faglighed på baggrund af lokalområdet og andre fagligheders input. Det er vigtigt, at du er lydhør overfor forskellige synspunkter, og du skal kunne balancere mellem kommunale krav og beslutninger sideløbende med de lokales ønsker og rådgivernes forslag og få denne treenighed til at gå op i en højere enhed.

Du skal kunne navigere på tværs af kommunens forvaltninger og enheder. Og så skal du være villig til at løse små praktiske opgaver og hjælpe dine kollegaer, når det brænder på.

De fysiske projekter udvikles i tæt samspil med områdefornyelsens sociale og kulturelle projekter, hvor blandt andet midlertidighed og kunst er et gennemgående element. Det forventes derfor også, at du er god til at samarbejde og er nysgerrig overfor andre fagligheder end din egen. Du vil derfor heller ikke komme til sidde alene med dine projekter, men du vil skulle indgå i teamet og have hovedansvaret for nå i mål med de projekter, du kommer til at sidde med.

Tryghed er et gennemgående tema i en række af områdefornyelsens projekter, og derfor vil det være en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde med tryghed i forbindelse med etablering af såvel permanente som midlertidige byrum.

Inddragelse af unge i udviklingen af kvarteret er også et gennemgående greb. Du vil her skulle have kendskab til og lyst til at arbejde direkte med ungegruppen i tæt samarbejde med relevante fagpersoner, da forståelsen for unges drømme og deres hverdagsliv er vigtige pejlemærker i en del af de projekter, du vil skulle arbejde med.

Vi søger en kollega, der

  • har to års erfaringer med udvikling og gennemførsel af byrumsprojekter
  • har erfaring med og interesse for borgerinddragelse og planlægning af lokale inddragelsesforløb
  • har en stærk rumlig og æstetisk forståelse for, hvad der fungerer i byens offentlige rum
  • har erfaring med grafiske opsætninger og behersker Adobe CS6 pakken
  • har erfaring med områdefornyelser eller kommunal planlægning
  • gerne har erfaringer med fundraising til byrumsprojekter
  • er karismatisk og kan sælge ideen og få folk med på vognen
  • har en relevant uddannelse som fx byplanlægger, arkitekt, landskabsarkitekt eller lignede.
Om os
Du bliver del af et mindre, lokalt sekretariat, hvor vi lægger vægt på tværfaglighed, åbenhed, hjælpsomhed, humor og samarbejde.

Sekretariatet består af en projektchef og en håndfuld medarbejdere, herunder en arkitekt, en klimamedarbejder og to specialkonsulenter samt på sigt studenter og praktikanter. Vi har en styregruppe med repræsentanter fra lokalområdet og arbejder tæt sammen med kommunes øvrige forvaltninger.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer om ugen og er tidsbegrænset til den 31. december 2024 med opstart hurtigst muligt.

Aften- og weekendarbejde vil forekomme, da vi arbejder tæt sammen med lokale frivillige.

Ansættelsen efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er som udgangspunkt knyttet til Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, men kan også dække opgaver i hele områdefornyelsesenheden.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Signe Thora Kampf Larsen på 2021 5719 eller arkitekt Sofia Priisholm på 3071 8749.

Du kan læse mere på vores hjemmeside:

Områdefornyelse Bispebjerg Bakke | Københavns Kommunes hjemmeside

Facebook: Områdefornyelse Bispebjerg Bakke | Facebook

Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Samtaler finder sted den 18. august 2023 og en eventuel 2. samtale den 22. august 2023.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193553&DepartmentId=22923&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880871

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet