Capio Privathospital søger en Strategisk Indkøber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe synergi og besparelser på Capio A/S’ indkøb, og vil du være med til at give vores eksisterende indkøbsaftaler en overhaling og opstarte nye samarbejder? Brænder du for at vise, hvad en god indkøbsstrategi kan gøre for virksomheden, og er du struktureret, pålidelig og omhyggelig, så er stillingen her sikkert noget for dig.

Capio har en langsigtet strategi om at styrke både kompetencer, systemer og organisationen omkring vores indkøbs setup. Et af de vigtige delmål i denne proces er at skabe bedre overblik og optimere vores indkøbs- og supplychain-flow, og herunder også effektivisere og digitalisere indkøbet.

Om jobbet
Hovedopgaven bliver at sikre et dokumenteret, ensartet og systemdrevet indkøbsflow for herigennem at sikre en stærkere og mere optimal forsyningskæde, med stor intern gennemsigtighed, der når ud til alle vores hospitaler/behandlingssteder. Du skal ikke mindst også sikre et solidt og planlagt indkøb med fokus på at skabe optimering og besparelser - uden at det går ud over effektiviteten og driften. For at dette kan gennemføres, har vi behov for en erfaren indkøber, som kan udvikle og optimere indkøbsområdet i samarbejde med den øvrige del af vores organisation.

Du vil arbejde på tværs af organisationen i Danmark og delvist med Capio Nordics indkøbskontor i Sverige. Derudover skal du i samarbejde med CFO’en, som du refererer til, bidrage til at gøre Capios indkøbsafdeling synlig overfor alle interessenter og være med til at føre vores indkøbsstrategi ud i livet.

Du får din daglige arbejdsplads på kontoret i Hellerup. Herfra er du jævnligt på besøg på vores hospitaler/behandlingssteder i hele landet, for at sikre involvering og ejerskab for det samlede indkøb, og skabe forståelse for vores ønske om effektivisering af vores indkøbsprocesser.

Forventeligt, vil der således være ca. 15-25 rejsedage årligt forbundet med stillingen, primært i Danmark og enkelte dage i Sverige.

Opgaver

  • Forhandling og genforhandling af årlige kontrakter med leverandører i samarbejde med Capio’s Nordiske indkøbsafdeling
  • Udvikle og optimere indkøbsstrategier, herunder minimere antallet af leverandører og udfordre eksisterende aftaler
  • Drive egne indkøbsprojekter og sikre implementering i hele værdikæden
  • Samarbejde med den øvrige del af Finans omkring priser, leverandørperformance og eventuelle reklamationer
  • Udfordre vores afdelinger til at tænke i nye løsninger inden for produkt- og leverandørvalg
  • Sikre kvaliteten i alle leverancer.

Profil

  • Du brænder for indkøbsarbejdet i alle dets facetter og har høje mål
  • Du er hurtig til at danne dig et overblik over komplekse problemstillinger, og kan finde en kommerciel vinkel, der sikrer en god handel og et godt samarbejde med vores leverandører
  • Du er en stærk og vedholdende forhandler og besidder en god gennemslagskraft
  • Du har de nødvendige grundlæggende værktøjer og kompetencer på plads via en kombination af relevant kommerciel uddannelse og praktisk indkøbserfaring, hvor du gerne må have arbejdet med optimering af indkøb, men også gerne med udbudsindkøb
  • Du er struktureret og analytisk med en god forretningsforståelse og har et solidt indblik i de samlede supply chain-aktiviteter
  • Du er en nysgerrig holdspiller, der er god til at finde løsninger, men du formår samtidig at arbejde selvstændigt og tager ejerskab. Og så kan du arbejde vedholdende med igangsatte og nye opgaver-/projekter og køre opgaverne helt i mål
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og trives med en stor kontaktflade på alle niveauer
  • Du er erfaren bruger af Microsoft Office pakken og ERP-systemer, besidder et digitalt mindset og er kompetent på både engelsk, dansk og gerne også på svensk og-/eller norsk

Capio tilbyder

  • En spændende stilling i en virksomhed med succes, vækst og høje ambitioner. Du bliver en del af en velfungerende og engageret organisation, som er kendetegnet ved en uformel omgangstone, professionalisme og stort omkostningsfokus i en stærk konkurrencepræget branche.
  • Du får en selvstændig stilling, hvor frihed under ansvar vægtes højt.
  • Du får stor indflydelse på at bidrage til den videre udvikling af opgaverne, hvor du spiller ind med din viden og kompetencer.
  • Attraktive ansættelsesvilkår og en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer + pension og sundhedsforsikring.

Yderligere information om stillingen:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat. Vi afholder samtaler løbende og stillingsopslaget vil blive taget ned, så snart stillingen besættes.  

For yderligere information kan CFO, Benedikte Lohse, kontaktes på blo@capio.dk eller på mobil 54336833, alternativt kan ekstern konsulent, Lars Lunau, kontaktes på lars@insopro.dk eller på mobil 40795407.

Om Capio

Capio er et alsidigt privathospital med speciale i hhv. diagnosticering og behandling af ryg- og nakkelidelser samt almen kirurgi – herunder mave-tarm, urologi, ortopædkirurgi, håndkirurgi og plastikkirurgi samt en lang række øvrige specialer. Vi har seks hospitaler beliggende i henholdsvis Hellerup, Brøndby, Odense, Aalborg, Viborg og Aarhus.

Vi har gennem årene været i konstant vækst og er i dag et af de største privathospitaler i Danmark samt en del af Ramsay-koncernen. Vi vægter kvalitet og patientsikkerhed meget højt, har konstant fokus på høj patienttilfredshed og er for tredje gang akkrediteret uden bemærkninger efter Den Danske Kvalitetsmodel. Vores patienter kommer via sundhedsforsikringer, som privatpatienter eller henvist fra regionerne.

 

Læs mere om os på www.capio.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Capio A/S, Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://capiodk.varbi.com/dk/jobs/629575?where=107

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833208

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet