Danmarks største socialforvaltning søger stabschef til Borgercenter Handicap

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du navigere og lede i krydsfeltet mellem politiske dagsordener, strategisk udvikling og understøttelse af driften til gavn for københavnere med handicap? Kan du gå tæt på den faglige substans, og kan du bygge bro og skabe samarbejde på tværs af forvaltning og kommune? Så er du måske den stabschef, vi søger.

Vi er en arbejdsplads, der er fyldt med mennesker, der ønsker at gøre en forskel for københavnere med handicap – har du også ”hjertet på rette sted”?

Som stabschef medvirker du til at styrke kvaliteten og den fælles faglighed og sammenhæng i Borgercenter Handicaps indsatser. Du bidrager til borgercenterledelsens strategiudvikling for organisationen og til samarbejdet med bl.a. direktion, Socialudvalg, borgmester mv. Det er derfor vigtigt, at du har et strategisk overblik og gode relationelle kompetencer.

Som stabschef får du det overordnede ansvar for to teams – Team for Kvalitetsudvikling og Læring samt Team for Strategisk Udvikling, i alt 21 medarbejdere. De to teams har hver en teamleder, som du vil være personaleleder for. Der er derfor behov for, at du som stabschef også kan vægte arbejdsmiljø og trivsel højt.

Som stabschef refererer du til vicedirektør Mette Boskov Vedsmand.

En stilling med stor faglig spændvidde
I stillingen ligger der en stor faglig spændvidde, og dine interessenter er mange – bl.a. engagerede medarbejdere, områdechefer, centerledere, direktionen og politikere. Der er derfor brug for, at du er en god kommunikator, der formår at skabe mening, identificere interne grænseflader og binde organisationen sammen opadtil, nedadtil og til siden.

Som stabschef har du blik for, hvad det kræver at lede på forskellige niveauer. Du bidrager til, at der er et solidt grundlag for at skabe et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsfællesskaber, der er kendetegnet ved åbenhed og ordentlighed, som forudsætning for at lykkes med kerneopgaven. Det gælder både lokalt i din egen stab og i dit samspil med organisationen.

Det er vigtigt, at du kan overskue mange opgaver og projekter parallelt og samtidig formår at skabe fremdrift i en kompleks opgaveportefølje med et til tider stort krydspres.

Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab i en ambitiøs organisation, der yder hjælp og støtte til børn og voksne med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Udover af staben understøttes organisationen centralt fra Borgercenter Handicap også af en HR-afdeling og en økonomistab, hvor din kollega og HR-chef er nyansat pr. 1. maj, og din økonomichefkollega har næsten fem års erfaring hos os.

Udover stabene består Borgercenter Handicap af en myndighedsdel med ca. 450 medarbejdere og ledere og en tilbuds/udførerdel med ca. 2.500 medarbejdere og ledere. Du kan se organisationsdiagram for Borgercenter Handicap her.

Dine opgaver som stabschef
Der er i dine to teams i øjeblikket særligt fokus på at styrke den fælles faglighed og sammenhæng i Borgercenter Handicaps indsatser, herunder borgerinddragelsen, og på at implementere ny lovgivning på børneområdet. Der arbejdes desuden kontinuerligt med indsatser i den strategiske omstillingsplan for perioden 2021-2024, som sætter en klar retning for den faglige og økonomiske udvikling på handicapområdet. Du kan læse om omstillingsplanen her.

Du bliver som stabschef ansvarlig for en række opgaver, f.eks.:

  • Repræsentere borgercenterledelsen i tværgående strategiske samarbejder, herunder understøtte vicedirektør og borgercenterchefers opgaver
  • Understøtte organisatorisk strategiudvikling og tværgående udviklingsaktiviteter
  • Koordinere digital implementering og være forperson for borgercenterets digitaliseringsråd
  • Udvikle og implementere nye indsatser til styrket borgerinddragelse og pårørendesamarbejde
  • Koordinere sundhedsfaglige opgaver i borgercenteret og indgå i Socialforvaltningens stabschefkreds for tværgående sundhedsenhed
  • Understøtte implementering af ny lovgivning
  • Modtage politiske og administrative bestillinger til besvarelser.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du har:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund på akademisk niveau, f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.soc., og flere års ledererfaring og lederuddannelse
  • Solid indsigt i socialområdet og gerne specifikt handicapområdet, f.eks. fra en anden stor offentlig velfærdsorganisation, styrelse eller andre centrale institutioner på området
  • Stærk organisationspsykologisk forståelse og succesfuld erfaring med at stå i spidsen for forandringsprocesser både i forhold til egne medarbejdere og for en hel organisation
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikative kompetencer.
Vi tilbyder
Først og fremmest tilbyder vi en lederstilling med rig mulighed for at involvere dig dybt i udviklingen af Socialforvaltningen og Borgercenter Handicap, som også på grund af sin størrelse er stærkt involveret i nationale dagsordner.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi sætter pris på en hverdag med gensidig tillid, hjælpsomhed og humor.

Dygtighed, fleksibilitet, videndeling og frihed under ansvar er nogle af nøgleordene for, at vi lykkes med at yde det bedst mulige til københavnere med handicap.

Vores omgangstone er uhøjtidelig – også i relationen til din chef.

Du vil få en arbejdsplads i lyse og moderne kontorer på det centrale Nørrebro tæt ved Metro.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2023.

Vi indhenter referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til vicedirektør Mette Boskov Vedsmand på 5160 4847 i perioden fra den 3. august og frem. Mette glæder sig til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023
De første samtaler afvikles den 21. august 2023. Går du videre til anden samtale den 24. august 2023, gennemføres en personlighedstest forinden, og der vil være en case til samtalen.

Om Borgercenter Handicap
Borgercenter Handicap har ansvar for Københavns Kommunes indsats for børn og voksne med fysisk eller psykisk handicap. Vi har både myndighedsansvaret og ansvaret for driften af en lang række dag- og døgntilbud, hjælpemiddelområdet, hjemmevejledning og ledsageordning m.v. Alt sammen ydelser, som sammen med borgercenterets kompetente medarbejdere bidrager til at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Borgercenter Handicap er et ud af tre borgercentre i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Læs mere om Borgercenter Handicap på handicap.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193394&DepartmentId=22842&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880849

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet