Danske Hospitalsklovne søger engagements- og partnerskabschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for syge og sårbare børn? Er du stærk på strategi, har du din kommunikationsfaglige værktøjskasse i orden, og har du god erfaring med at skabe værdibaserede partnerskaber med virksomheder? Så er vores helt nyoprettede stilling som engagements- og partnerskabschef i Danske Hospitalsklovne måske dig?

Om stillingen
Du vil blive chef for en nyetableret afdeling, der skal vækste og udvikles i de kommende år. Afdelingen favner lige nu vores virksomhedssponsorprogram samt strategiske partnerskaber med virksomheder, foreninger og frivillige i hele landet. Samtidig dækker afdelingen folkelige kampagner, strategisk kommunikation og presse for hele foreningen. Områderne har store potentialer – der er blandt andet mange virksomheder, foreninger og aktører, der vil samarbejde med os. Som ny chef får du til opgave at styrke det eksisterende og sammen med pt fire dygtige medarbejdere og den øvrige ledelse at udvikle og tænke nyt.

Om arbejdsopgaverne
Som engagements- og partnerskabschef kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Strategisk udvikling af en nyetableret afdeling

  • Videreudvikling af partnerskabsområdet med særligt fokus på at sikre langsigtede, værdibaserede og strategiske partnerskaber

  • Styrkelse af strategisk kommunikation og presse

  • Som spillende træner bedriver du tillidsbaseret og nærværende personaleledelse med plads til, at den enkelte kan trives og udvikles. Samtidig skal du give ledelsesmæssig sparring, inspiration og rådgivning om projekternes udvikling, implementering, evaluering og forankring.

  • Bidrage til den overordnede foreningsledelse igennem deltagelse i ledergruppen

  • Være økonomisk ansvarlig for indtægter fra sponsorer, virksomhedspartnerskaber og folkelige kampagner samt for afdelingens økonomistyring generelt

  • Bidrage til den organisationsledelse som en del af ledergruppen

Om dig
Vi forestiller os, at du har en kommunikationsfaglig eller lignende uddannelsesbaggrund og har solid erfaring med partnerskaber og samarbejde på tværs af virksomheder og værdibaserede organisationer.

Derudover

  • Motiveres du både af at være spillende træner og af en mere strategisk lederrolle

  • Er du god til at styre strategiske og kreative processer og til at lande ‘vilde’ ideer i konkrete og realistiske planer

  • Har du min 3-5 års erfaring som personaleleder og er samtidig glad for at give sparring til stærke medarbejdere

  • Har du gode erfaringer med forskellige typer af partnerskaber mellem virksomheder og værdibaserede organisationer/NGO’er

  • Har du indgående kendskab til og en solid værktøjskasse ift. strategisk kommunikation, kampagner og presse

  • Er du god til at sælge det rigtige budskab og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

  • Er du forretningsorienteret og har blik for og stærke samarbejdsmuligheder med virksomheder og organisationer

  • Har du stærke relationelle kompetencer og er god til netværk og samarbejde både indadtil og udadtil. Du kan lede og motivere folk omkring dig, har sans for organisering, og kan planlægge og koordinere arbejdsopgaverne i afdelingen, hvis der er behov for det

Vi ser gerne, at du har erfaringer fra at sidde i en ledergruppe og er vant til at tænke på en samlet organisations interesser.

Og allervigtigst: Du er imødekommende, empatisk, robust og humoristisk. Din arbejdsdag bliver præget af mange forskellige opgaver, så vi forventer, at du er fleksibel og samarbejdsvillig på alle niveauer.

Om os
Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende velgørende forening, der samarbejder med hospitaler og institutioner om at skabe livsmod og nærvær for syge børn og deres familier. Vores mission er at møde og styrke mennesker i sygdom ved at invitere dem ind i en verden af fantasi, poesi og fortryllelse. Vi har 71 professionelt uddannede hospitalsklovne og 30 sekretariatsmedarbejdere. Vi samarbejder med børneafdelinger i hele Danmark og 26 børne- og ungepsykiatriske afdelinger samt institutioner på specialområdet. Vores forening er drevet af en stærk artistisk og kunstnerisk faglighed, som udgør fundamentet i vores indsats, og den måde vi udvikler på.

Du kommer til at arbejde i vores farverige kontor i København NV i et rart arbejdsmiljø blandt gode kollegaer, der effektivt og med godt humør bidrager til vækst og trivsel i organisationen. Vi er landsdækkende, så du skal forvente mødeaktivitet i hele landet.

Ansættelsesvilkår
Du får en stilling uden øvre arbejdstid – men som ledere prøver vi også at holde en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost. Som NGO er vi ikke lønførende. Du kommer til at referere til direktør Tania Dethlefsen.

Vi håber, du kan starte snarest, og senest 1 oktober.

Ansøgningsproces
Der er deadline for ansøgninger den 14. august kl. 10. Vi forventer 1. samtaler onsdag den 16. august og 2. samtaler mandag den 21. august. Der vil være tests og case mellem de to samtaler.

Vi opfordrer alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte direktør Tania Dethlefsen på tania@danskehospitalsklovne.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danske Hospitalsklovne, Bygmestervej 10, 1. sal, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://danskehospitalsklovne.hr-on.com/show-job/153667?linkref=117908&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858589

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet