Deltidsjob som Opsynsbetjent på Dynamisk Kunstmuseum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Er du interesseret i et deltidsjob som engageret og selvstændig opsynsbetjent på et dynamisk kunstmuseum, så er denne stilling måske noget for dig.



Om stillingen

Ordrupgaard søger to positive, servicemindede opsynsbetjente.

Du skal primært deltage i løsningen af sikringsafdelingens opgaver:

  • Opsyn i udstillingssale
  • Opsyn i Finn Juhls hus
  • Runderingsopgaver
  • Forefaldende opgaver i øvrigt, f.eks. i forbindelse med op- og nedtagning af særudstillinger og særarrangementer


Om dig

Det er et krav, at du:

  • har bestået AMU-vagtkursus: ”Grundkursus for vagtfunktionærer”. Alternativt skal du kunne dokumentere, at du har fået dispensation fra uddannelseskravet om vagt fra Politiets Administrative Center.
  • kan bevare overblikket i stressede situationer
  • kan gøre dig forståelig på dansk og engelsk
  • altid leverer god service overfor såvel gæster som kolleger
  • er fleksibel og ansvarsbevidst
  • kan sikkerhedsgodkendes
Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har

  • erfaring med vagtopgaver fra lignende job
  • erfaring med ophæng af kunstværker


Om os

Ordrupgaard er museum for fransk impressionisme og dansk guldalder med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og bygningen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil.

Museet har normalt skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt Cirkulære om organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv.

Stillingerne er på deltid og som udgangspunkt ca. 20 timer pr. uge i gennemsnit. Der skal påregnes vagter på hverdage, i weekender og på helligdage.

Ansættelse sker pr. 1. september 2024.



Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte drifts- og sikringschef Jørn Olesen på telefon 39960472.



Ansøgning

Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via Statens eRekruttering. Tryk på ’Søg stillingen’.

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ordrupgaardsamlingen, Vilvordevej , 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050758

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet