Demensfaglig sygeplejerske til Center for Demens – Lindehusene

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære sygeplejerske

Vil du være med til at uddanne og udvikle demensfeltet? Og drømmer du om at få socialpædagogiske og sundhedsfaglige tilgange til at gå op i en højere enhed?

Så læs videre her!


Vi søger en demensfaglig sygeplejerske til en stilling med ansvar og roller som vidensperson (demens) og klinisk vejleder i Center for Demens – Lindehusene, B-huset.

Hos os får du mulighed for at gøre en kæmpe forskel for borgere med forskellige demensdiagnoser og behov for kompenserende hjælp, socialt samvær og fysiske aktiviteter.

Sammen med de øvrige kollegaer kommer du til at tage hånd om alle aspekter af borgernes liv i et tværfagligt miljø med fokus på borgernes behov og ressourcer i et tæt samarbejde med de pårørende.

Vi har særligt fagligt fokus på fysisk aktivitet, kognitiv stimulation, musik og sanseintegration. Det er faglige miljøer, som du vil blive en del af og kan udvikle dig indenfor.

Hvem er du, og hvad skal du lave?
Som demensfaglig sygeplejerske hos os skal du kunne understøtte, vejlede og undervise dine kollegaer og sygeplejestuderende i hverdagen samt sikre, at den demensfaglige indsats bliver styrket.

Du kommer til at indgå i et tæt fagligt arbejdsfællesskab med vores kvalitetssygeplejerske, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, demensfaglig sygeplejerske fra A-Huset samt ergo- og musikterapeut. De har forskellige faglige profiler, der hver især og tilsammen understøtter den faglige kvalitet og udvikling i Center for Demens – Lindehusene.

Du vil få to særlige roller og ansvarsområder. Den ene som demensvidensperson, hvor du er med til at understøtte og sikre de komplekse demensfaglige opgaver. Den anden, hvor du er med til at understøtte sygeplejestuderende i deres klinikforløb i B-huset i samarbejde med vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske.

For at udfylde rollen skal du være uddannet sygeplejerske og have et ønske om at dele ud af din faglighed; du må gerne have erfaring, det er dog ikke en forudsætning. Det vil være en fordel, hvis du er klinisk vejleder og/eller ser uddannelse af elever og studerende som en del af opgaven.

Det vigtigste for os er, at du skal have lyst til at være tæt på de skønne mennesker, der kommer eller bor her hos os. Dette er ikke et skrivebordsjob – du skal være dér, hvor sygeplejen er kompleks og kræver særlig social- og sundhedsfaglig vurdering og handling i samarbejde med borgere, medarbejdere og sygeplejestuderende.

Vi arbejder med målrettet kvalitetsudvikling ud fra forbedringsmodellen og med særlig fokus på borgersikkerhed, medicinhåndtering, hygiejne og dokumentation. Vi arbejder med e-tavler, BPSD-metoden og TOBS. Derudover har vi et velkørende samarbejde med vores tilknyttede plejecenterlæger, der er her en gang om ugen.

Du vil få en grundig introduktion til den kommunale sygepleje og demensfeltet. Du vil få mulighed for at opkvalificere dig med demensfaglige diplommoduler og/eller et klinisk vejledermodul.

Hvem er vi?
Center For Demens – Lindehusene har til huse i nyistandsatte bygninger i den grønne oase De Gamles By på Indre Nørrebro. Vi omfatter et center til træning og rådgivning, et rådgiver-/rejsehold, et aktivitetscenter for yngre med demens og to plejeafdelinger i to huse tæt på hinanden. I den ene afdeling bor 27 mennesker, der alle primært er under 65 år, og i vores anden plejeafdeling bor 32 mennesker, der primært er over 65 år.

Ansættelsesforhold
Vi søger en sygeplejerske til dagvagt, som udgangspunkt er stillingen uden weekendarbejde.

Der er mulighed for at forskyde arbejdstiden i forhold til samarbejdet med de øvrige vagtlag.

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Mere information
Du kan læse om os på vores hjemmesider: Center for Demens – Lindehusene | Boliger til ældre i København (kk.dk) og Center for Demens | Københavns Kommune (kk.dk).

Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på.

Ved spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Lone Vistisen på 2328 6651.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 22. august 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og 35.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193639&DepartmentId=21337&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883159

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet