BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der er tale om to stillinger på 30 timer.
Vi søger to medarbejdere til vores Udsyn-redaktion. Udsyn er Døvefilms magasinprogram der udsendes hver uge over DR2.
Dine arbejdsopgaver vil være at skulle arbejde på hele processen, fra at udvikle ideer – både alene og i samspil med andre i redaktionen, til at aflevere et helt færdigt program. Det betyder at du bl.a. skal researche, skrive manus, være med til optagelser, evt. som interviewer eller som vært og arbejde med postproduktionen.
Programmerne i Udsyn kan handle om aktuelle problemstillinger og tendenser i både døve- og det danske samfund. Det kan være nyheder, portrætter, serier eller underholdningsprogrammer.
Udsyn Redaktionen
Vi er en redaktion med flere journalister og tilrettelæggere der sammen producerer programmer på dansk tegnsprog. Redaktionen har en redaktionsleder, der har det overordnede og koordinerende ansvar.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med at tilrettelægge og producere indslag
- Behersker dansk tegnsprog flydende
- At du brænder igennem på skærmen med stor fortællelyst
- Har et grundigt kendskab til alle typer af døves liv, vilkår og hverdag
- Har grundigt kendskab til Avid
- Har det fint i en – til tider – uforudsigelig hverdag.
Vi ser meget gerne, at du:
- Er pålidelig, engageret og kan arbejde selvstændigt
- Er teamplayer
- Har teknisk snilde
- At du kan bevare overblikket i pressede situationer
- At du er fleksibel og kan assistere ved husets andre produktionstyper
- Er indstillet i også at arbejde udenfor alm. arbejdstid og andetsteds i forbindelse med optagelser
Vi tilbyder:
- En stilling på 30 timer
- Et dynamisk tegnsprogsmiljø
- Statens vilkår med bl.a. 6 ugers ferie/fridage
Ansøgningsfrist: d. 14. juli kl. 12.00
Samtaler forventes gennemført d. 19. juli, og ansøgere får besked d. 17. juli.
Tiltrædelse 1. august eller hurtigst muligt derefter.
Send din ansøgning – mærket ”tilrettelægger” til administration@deaftv.dk.
Løn- og ansættelsesforhold tager udgangspunkt i overenskomsten med relevant fagforening og staten. Pensionsordning tilbydes hvis du opfylder betingelserne herfor.
Vi opfordrer kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jens Luckenbach på JL@deaftv.dk eller på FaceTime/Whatsapp nr. +45 31232791.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DØVEFILM, Vermundsgade, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: administration@deaftv.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856397