BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
… Og har du lyst til at bruge 15 hyggelige timer om måneden sammen med en livsglad pige der ønsker at dele sit ungdomsliv med dig?
Om opgaven
Opgaven er hos en pige på 18 år, der har brug for støtte med at deltage i aktiviteter som sine venner. Hun søger også dig, som har lyst til at tage hende med på hyggelige ture ud af huset fx på cafe, stranden, togtur, storcenter. Hun holder også af at spille bold, puste sæbebobler og være lidt i køkkenet.
Pigen har nedsat funktionsniveau, hvilket bl.a. betyder, at hun ikke har noget sprog. Hun har brug for støtte til alle hverdagens gøremål, og det er vigtigt, at du er tålmodig og rummelig, og at du har det godt med at være ansvarlig for den gode relation.
Hun bidrager gerne med det gode humør - hun elsker at grine, hygge og pjatte.
Om dig
Du er studerende eller ufaglært og har erfaring med at arbejde med unge med særlige behov.
Det er en forudsætning for varetagelsen af jobbet, at du har gyldigt kørekort.
Arbejdstid
Der er tale om en stilling på 15 timer om måneden. Arbejdstiden vil primært være i weekender og aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Gilhøj Lundsgaard på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/136659
Via e-mail: ach@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843466