Dygtig HR-partner med solide proceskompetencer til Finansministeriets departement

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med HR helt tæt på kerneforretningen i Finansministeriets departement? Motiveres du af at understøtte og hjælpe ledere med deres personalelederopgave, og kan du bygge bro mellem forretningens mål, behov og Koncern HR? Så har vi et spændende job som HR-partner til dig.

Om stillingen Som HR-partner er du bindeled mellem Finansministeriets Koncern HR og departementet. Din relation til afdelingschefer og kontorchefer er afgørende for, at Koncern HR kan skabe værdi, og du får en central rolle i at understøtte institutionens forretningsmål gennem vores HR-ydelser.

Som HR-partner skal du bl.a.:

  • Sikre nærværende og kompetent HR-rådgivning til afdelingschefkredsen og kontorcheferne
  • Understøtte og drive Finansministeriets HR-koncepter, bl.a. performance- og udviklingskonceptet (PULS)
  • Omsætte institutionens forretningsmæssige behov til relevante og værdiskabende HR-aktiviteter i samarbejde med dine kolleger i Koncern HR.
Om dig Du trives med at arbejde selvstændigt og får energi af at færdes i en stærk faglig og politisk organisation, hvor arbejdstempoet ofte er højt. Du er samtidig en teamspiller, som værdsætter og bidrager til et tæt kollegaskab med dine øvrige HR-partnerkolleger i Finansministeriets koncern og dine kolleger i Koncern HR. Du har med din personlighed nemt ved at skabe relationer og er dygtig til at bevæge dig på forskellige niveauer af organisationen, hvor du let navigerer blandt forskellige fagligheder.

Vi søger dig, der:

  • har erfaring med HR og er solidt funderet i et bredt udsnit af HR-discipliner – det er en fordel, at du har erfaring som HR-partner, men det er ikke et krav
  • har erfaring med at koble strategi og kerneopgaver med HR-aktiviteter, så de skaber værdi i organisationen, arbejder struktureret, er god til at skabe overblik for dig selv og andre samt kan drive og facilitere processer fra start til slut
  • trives i rollen som rådgiver og sparringspartner for afdelingschefer og kontorchefer og har god dømmekraft
  • trives i en omskiftelig hverdag og har en fleksibel tilgang til opgavevaretagelsen
Om os Du bliver en del af Finansministeriets Koncern HR, som organisatorisk hører til i Økonomistyrelsen i hjertet af København. Du vil få snitflader til flere af koncernens ca. 160 ledere og ca.1650 medarbejdere fordelt på departementet og fire styrelser.

I Koncern HR er vi tre ledere og 28 medarbejdere, der betjener koncernens ansatte med HR-drift, kommunikation og udvikling. Koncern HR er opdelt i seks fagfællesskaber inden for administration, jura, rekruttering, udvikling, kommunikation og HR-partnere. Vi har en travl hverdag præget af mange samarbejdsflader, men vi har altid tid til at hjælpe hinanden. Vi er ambitiøse og arbejder for at levere målrettet og kvalificeret rådgivning samt effektiv og sikker drift af høj kvalitet.

Kontoret ledes af kontorchef Katrine Dall Oxfeldt og teamleder Susanne Haurholm Clausen og Rúna Heinesen Shahid.

Som HR-partner har du en kontorplads i departementet, hvor du sidder det meste af tiden. Samtidig har du en kontorplads i Koncern HR, hvor du jævnligt mødes og sparrer med dine HR-partnerkollegaer og resten af dine kollegaer i Koncern HR.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens It, Statens Administration og Økonomistyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil vide mere om os, er du velkommen til at kontakte Katrine Dall Oxfeldt på tlf. 4020 4762/e-mail katoxf@oes.dk eller vicedirektør i Økonomistyrelsen, Signe Caspersen på tlf. 5127 9299/e-mail sicas@oes.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ’Søg stillingen’. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 20. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler løbende, og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest den 1. oktober 2023 og gerne snarest muligt. Der vil indgå casebesvarelse som del af rekrutteringsforløbet.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170851&DepartmentId=6070&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876506

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet