BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en socialrådgiver, som besidder kompetencerne til både at sidde på en af vores lokale skoler og have en funktion som skolesocialrådgiver og i den rolle være med til at bygge bro mellem skole og forvaltning og resten af tiden arbejde som myndighedssagsbehandler i Borgercenter Børn og Unge (BBU) Nørrebro-Bispebjerg, afdeling Tagensbo-Holberg.
Om stillingen
Siden 2007 har Københavns Kommune haft skolesocialrådgivere med det formål at sætte fokus på den tidlige forebyggende indsats. I 2015 blev ordningen permanent tilknyttet alle folkeskoler og senere udvalgte privat- og friskoler.
Som skolesocialrådgiver vil du både være en del af skolens ressourcecenter og en del af skolesocialrådgivergruppen i BBU. Som en del af den tidlige og forebyggende indsats rettet mod udsatte børn og unge skal du som skolesocialrådgiver være med til at sikre, at elever med særlige støttebehov tilbydes relevant støtte og en sammenhængende indsats så tidligt som muligt.
Herudover skal du have fokus på at kvalificere underretninger og sikre, at BBU modtager disse rettidigt.
Opgaven indebærer, at du kan tilbyde socialfaglig sparring i dit samarbejde med lærere, skoleledelse og andre ressourcepersoner, der er tilknyttet skolen.
Funktionen som skolesocialrådgiver omhandler også mødeledelse, kortere vejledningsforløb efter servicelovens § 11.3 og sparring til sagsbehandlere og andre fagpersoner i BBU. Du vil have en koordinerende funktion i forhold til en fælles indsats mellem skole, forældre, BBU og andre relevante samarbejdspartnere; herunder daginstitutioner i området med fokus på overgangen fra børnehave til skole, og hvordan inddragelse af familiens netværk kan udvikles og være bidragende til at skabe forandring i familien.
Du skal bruge ca. to dage om ugen på skolen og i funktionen som skolesocialrådgiver og bruge resten af tiden som myndighedssagsbehandler, til en start primært med nye underretninger, partshøring og udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. Med barnets lov i sigte ser vi dog formentlig ind i at skulle udarbejde færre børnefaglige undersøgelser, hvorfor det på nuværende tidspunkt er uvist, om du på sigt alene skal udarbejde børnefaglige undersøgelser eller om du også skal sagsbehandle i de længere forløb, dvs. iværksætte foranstaltninger og følge op herpå.
Lidt om os
Distrikt Tagensbo-Holberg er en af 8 afdelinger i BBU Nørrebro-Bispebjerg. I BBU Nørrebro-Bispebjerg er vi optagede af at udvikle metoder, som støtter borgerne til at forløse deres potentiale. Vi vil finde bæredygtige løsninger, som fungerer, også når vi ikke længere er til stede i borgernes liv. Løsningerne skal findes i borgernes virkelige verden, og målet er, at borgerne bliver en del af almenfællesskaberne fremfor at stå udenfor. Vi arbejder løsningsfokuseret og med høj inddragelse af borgernes netværk, både privat og professionelt, og med ICS og SOS som grundmetoder.
Derudover er vi optagede af barnets lov og implementeringen af denne. Hvad den nye lovgivning præcist vil indebære i forhold til vores nuværende organisering, hvor der er en opdeling af hhv. undersøgelsessagsbehandlere og foranstaltningssagsbehandlere, vides endnu ikke.
I Tagensbo-Holberg er vi ca. 35 medarbejdere tværfagligt sammensat med høje ambitioner og et stort fokus på, hvordan vi skaber en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og høj trivsel, da vi synes også, det at kunne grine sammen er vigtigt. Vi har et fokus på, at det er vigtigt ikke at stå alene med arbejdet og har tæt sparring med hinanden og nærmeste leder.
Vi søger en kollega, der
- er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller lignende
- har praksiserfaring med myndighedsarbejdet og gerne med området for udsatte børn og unge
- har kendskab til metoderne ICS og SOS
- tænker innovativt og i muligheder, men også har blik for begrænsninger
- kan arbejde selvstændigt og fælles – systematisk og tværfagligt – og som bruger sine kolleger til sparring
- har gode samarbejdsevner
- kan planlægge og strukturere sit arbejde, så både lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes
- kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer og kan håndtere, at planer må ændres, når dagen ender anderledes end forventet
- proaktivt søger mod at tilegne sig nye kompetencer og hjælper andre med at udvikle deres
- et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar
- et arbejdsmiljø, der er opmærksom på såvel den enkeltes trivsel som gruppens
- et arbejdsfællesskab, som bygger på sparring, indflydelse og udvikling
- supervision til alle medarbejdere, og vi tilbyder også ekstra supervision målrettet nyuddannede medarbejdere
- gode muligheder for kompetenceudvikling
- en arbejdsplads præget af socialfagligt engagement og sociale arrangementer
- Danmarks bedste kantine
- motion i arbejdstiden
Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller snarest muligt. Det er en fuldtidsstilling. Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsen.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du henvende dig til teamleder Lise Vinten på 5183 8071 eller afdelingsleder Linda Ahmed-Horsted på 5118 5730.
Se også vores rekrutteringsvideo for at lære mere om os som arbejdsplads: Rekrutteringsvideo BBU Nørrebro-Bispebjerg - Video.kk.dk.
Mere om arbejdet i forvaltningen: Børn og unge | Socialjob (kk.dk).
Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
Samtaler forventes at blive afholdt slut uge 34.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193742&DepartmentId=22546&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885758