Dygtige, tydelige og engagerede pædagogmedhjælpere til KKFO'en ved Rådmandsgades Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du brænder for at igangsætte aktiviteter og leg og ønsker at skabe en meningsfuld dag for børnene med fokus på fritidspædagogik, hvor fællesskab, trivsel og dannelse er i højsædet, kan en stilling hos os måske være noget for dig.

KKFO´en ved Rådmandsgades Skole har to ledige pædagogmedhjælperstillinger.

Din profil
Vi søger en kollega, der ikke er bange for at samle en gruppe børn til aktiviteter og leg. En kollega, der er aktiv og fleksibel i en KKFO med mange forskellige opgaver.

Du skal kunne planlægge og igangsætte forskellige aktiviteter, der er fagligt og didaktisk funderet og i tråd med vores pædagogiske tilgang.

Som nyansat tilbydes du et skræddersyet introduktionsforløb. Her vil du få en gennemgang af jobbet, ansvarsområder og arbejdsopgaver samt en introduktion til KKFO'ens pædagogiske tilgang og metoder.

Vi lægger stor vægt på, at KKFO'en er børnenes sted. Der skal være plads til, at børnene kan lege frit og deltage i de aktiviteter, de finder meningsfulde.

Det stiller store krav til medarbejdernes motivationsevne og kvaliteten af de planlagte aktiviteter og udviklingstilbud.

KKFO'en er normeret til 320 børn og er fordelt på fire matrikler, alle beliggende i Rådmandsgade.

Alle fire huse har en varm og omsorgsfuld atmosfære og arbejder inden for strukturerede rammer, herunder med en bred vifte af kreative aktiviteter, trivsel og børnefællesskaber.

Vi arbejder ud fra et værdisæt baseret på solidaritet, social og kulturel mangfoldighed samt differentierede fællesskaber, hvor de pædagogiske værdier og principper er forankret i begrebet social inklusion.

Du skal kunne se dig selv som en del af en personalegruppe med et højt ambitionsniveau, der brænder for vores arbejde og føler, at vi gør en forskel. Det er vigtigt, at du kommunikerer åbent og anerkendende.

Vi ser gerne, at du som medarbejder

  • Har evnen til at skabe, opbygge og bevare gode relationer med børnene samt at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø.
  • Kan lytte aktivt, kommunikere tydeligt og formidle information på en forståelig måde til både børn og forældre.
  • Kan igangsætte og udvikle kreative aktiviteter, der stimulerer børnenes fantasi og nysgerrighed.
  • Er i stand til at tilpasse dig forskellige situationer og være åben for ændringer og uforudsete udfordringer i dagligdagen.
Hvis du mener, at du matcher ovenstående profil og ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af det pædagogiske arbejde i forhold til det gode børneliv, så send os venligst en ansøgning vedlagt dit CV.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på 30 timer om ugen og er omfattet af en årsnorm, hvilket betyder, at det ugentlige timetal kan variere. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6:15 og 17:00.

Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe på 3366 1700. Spørg efter KKFO-leder Brian Hilskov, tillidsrepræsentant Anders Poulsen eller teamleder/temakoordinatorer Nanna-Marie Hilton Markussen/Arbina Abdurahmani.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag formiddag den 17. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193009&DepartmentId=19295&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883627

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet