Engageret og faglig stærk jurist søges til den uafhængige juridiske tænketank Justitia

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du idérig, har styr på juraen og interesserer dig for samfundsdebatten og for at styrke retssikkerhed, retsstatslige principper samt grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Så har du nu en enestående mulighed for at blive en af drivkræfterne i Justitia.  

Justitia søger en selvstændig og initiativrig jurist, som i samarbejde med Justitias ledelse og team af dygtige jurister skal deltage i varetagelsen Justitias fokusområder: retsstat, grundlæggende rettigheder og retssikkerhed. Du skal have interesse for det omgivende samfund og stærke juridiske kompetencer, ligesom du gerne må have god sans for samspillet mellem jura og retspolitik. Som jurist i Justitia skal du blandt andet udarbejde høringssvar og juridiske rapporter samt bidrage til at udarbejde fondsansøgninger, debatindlæg, kommentarer m.v.

Om Justitia

Justitia er Danmarks eneste uafhængige juridiske tænketank, der via juridiske rapporter og redegørelser, aktiv deltagelse i den offentlige debat mv. arbejder for at styrke respekten for retssikkerhed, retsstatslige principper og grundlæggende frihedsrettigheder. Med afsæt i den højeste juridiske faglighed og fremsættelse af konkrete juridiske løsningsforslag er Justitias formål således at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.

Som jurist i Justitia forventes det:

Du skal kunne identificere problemstillinger, der er relevante for Justitia, forestå den nødvendige research og udarbejde analyser/undersøgelser på baggrund heraf. Desuden skal du kunne udarbejde høringssvar til relevante lovforslag, kommentere politiske udspil, udvikle nye initiativer til ændring af gældende lovgivning mv. Du skal kunne lide at fordybe dig juridisk og have interesse for indsamling og behandling af relevant datamateriale. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre, herunder andre end jurister. Endvidere skal du have gode formidlingsevner, så du kan omsætte kompliceret juridisk stof og data i analyser og debatindlæg mv.

Du skal derfor:

  • Besidde stærke juridiske kompetencer.
  • Kunne arbejde selvstændigt med identifikation af relevante juridiske og samfundsmæssige problemstillinger samt udarbejde analyser.
  • Kunne fordybe dig i juridisk tungt stof og relevant datamateriale, som samtidig skal kunne omsættes, så det kan forstås og anvendes i den offentlige debat og af beslutningstagere.
  • Have sans for både detaljer og det større perspektiv.
  • Kunne lideat drive en arbejdsproces fremad herunder også i samarbejde med andre.

Du skal have afsluttet din kandidatgrad og helst også have relevant arbejdserfaring fra f.eks. et advokatkontor, en interesseorganisation eller den offentlige forvaltning.

Justitia tilbyder:

  • Et innovativt arbejdsmiljø med pionerånd.
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for netværksskabelse til andre eksperter, politikere mm.
  • En spændende hverdag, der kombinerer jura, politik og kommunikation.
  • Et arbejdsmiljø, hvor selvstændighed og egen indflydelse på jobbets indhold er i højsædet.
  • En flad struktur, uformel omgangstone samt dygtige og dedikerede kollegaer.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
  • Kontor på indre Vesterbro.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning på info@justitia-int.org (Skriv ”JURIST” i emnefeltet), vedlagt CV, eksamensresultater og tidligere udtalelser mv. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Birgitte Arent Eiriksson på telefon 30 86 84 97 eller mail birgitte@justitia-int.org.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 16. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Justitia, Vesterbrogade, 1620 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: info@justitia-int.org

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864828

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet