BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, trives du med at have fokus på faglighed og er 'omsorg' dit mellemnavn? Så søg jobbet og bliv del af den bedste aftenpleje i Københavns Kommune!
Her får du en arbejdsplads med fokus på borgernes og medarbejdernes trivsel – derfor tilbyder vi blandt andet faglig udvikling gennem kurser og uddannelse til alle medarbejdere – og så har vi det ret sjovt, når vi går på arbejde!
Hos os bliver du del af en stor gruppe med blandet baggrund og tæt tværfagligt samarbejde. Vi giver plads til fleksibilitet i forhold til vagtbytte, ferie og frihed.
Lige nu søger vi endnu en positiv og fagligt stærk social- og sundhedsassistent til en fast deltidsstilling i et 7/7-rul med arbejdstid mellem kl. 15.00 og kl. 23.30.
Har du mod på at stå i front for et mindre team og lyst til at guide og vejlede dine kollegaer i forhold til kompliceret pleje, dokumentation eller hente hjælp i sygeplejen? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Ring eller send en sms til gruppeleder Martin Preuss på 2382 2275 eller gruppeleder Sofie Frank på 5118 8952, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.
Vi drømmer om en kollega, der
- er uddannet social- og sundhedsassistent
- deltager i at skabe et personligt og fagligt udviklende miljø
- går til opgaverne med et positivt sind og en stærk faglighed
- har lyst til at lære nyt og dele sin viden med andre
- har lyst til at være lige så fleksibel overfor sine kolleger, som de er overfor dig
Du får fagligt stærke (og måske endnu sjovere) kolleger
Aftenplejen Bispebjerg/Nørrebro tæller 70 medarbejdere, og hver dag møder 35 af os ind på vagt. Vi er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, og til at holde styr på alle opgaverne har vi også et hold disponenter, en assisterende gruppeleder og to gruppeledere Martin og Sofie.
Vi besøger borgere over hele Nørrebro og Bispebjerg på cykel-, scooter- og bilruter, og det er derfor et krav, at du kan cykle, har mod på at køre scooter eller har kørekort.
Vi ved, at alle, der arbejder fast om aftenen kan have et ekstra behov for at bytte vagter eller søge anden frihed, så du ikke går glip af arrangementer i privatlivet, og derfor bestræber vi os på at være så fleksible som overhovedet muligt.
Hos os får du selvfølgelig en introduktionsperiode med løbende, tæt opfølgning og en individuel tilrettelæggelse af introduktionsforløbet, hvor vi tager hensyn til dine kompetencer og behov.
Ansættelsesforhold
Vi vil gerne ansætte dig pr. 1. oktober 2023 – eller snarest muligt derefter. Stilling er en fast deltidsstilling i et 7/7-rul med arbejdstid mellem kl. 15.00 og kl. 23.30.
Løn forhandles efter principperne i Ny Løn, så udover din basisløn kan du forhandle om kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag. Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Martin Preuss på 2382 2275 eller gruppeleder Sofie Frank på 5118 8952.
Søg via linket senest søndag den 20. august 2023
Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193519&DepartmentId=19996&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879826