Engageret pædagog søges til arbejdspladsen man ikke vil hjem fra

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et energisk team, som står sammen om at skabe en uformel, hyggelig og god stemning med let til latter blandt børn og kollegaer 😊 Og kan du se dig selv som en faglig motivator på arbejdspladsen man ikke vil hjem fra?

Vi søger lige nu både en pædagog og en barselsvikar til vores vuggestueteam, og en pædagog til vores børnehaveteam. Stillingerne er med start hurtigst muligt, men vi venter selvfølgelig gerne på det rigtige match.

I Schous Børnehus gør vi en dyd ud af at ansætte personligheder som passer til husets dynamik og faglige fokus. Vi vægter dine personlige kompetencer lige så højt som dine faglige kompetencer, og har et stort fokus på, hvordan netop du kan bidrage til afdelingens fællesskab. Så hvis du brænder for at arbejde med henholdsvis vuggestue- eller børnehavepædagogikken, og ønsker at have en arbejdsplads som skaber arbejdsglæde, så skal du arbejde hos os i Schous Børnehus.

Hvem er vi?

Schous Børnehus er en selvejende integreret daginstitution, beliggende i et naturskønt og forskelligartet kvarter. Institutionen er fordelt på to afdelinger og seks stuer, men er ét samlet hus. Vi er et fællesskab igennem interesse og nysgerrighed for hinanden, børnene og deres familier, og er en institution med en tydelig og nærværende ledelse tæt på.

I Schous Børnehus vægter vi kommunikation højt - fra ledelse til medarbejdere og omvendt, imellem hver enkelt og fra huset til forældre. Vi er en autentisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor hver enkelte medarbejder bidrager med deres særlige kompetencer og personlige egenskaber.

Vi har et stort fokus på trivsel og faglig udvikling for alle ansatte, og har derfor et fælles ansvar overfor hinanden. Der løftes i flok, og vi er afhængige af hinandens bidrag og entusiasme, for at kunne lykkes med at skabe Københavns bedste arbejdsplads og mest ambitiøse daginstitution.

I Schous Børnehus uddanner vi personale i Marte Meo metoden, og anvender videooptagelser som et pædagogisk redskab ved forældresamtaler, kollegial sparring og tværfaglige møder.

Vi arbejder struktureret og har en systematik for alle faglige indsatser i institutionen. Indsatser som løftes i tæt samarbejde med vores ressourceteam bestående af socialrådgiver, psykolog, tale/høre pædagog og sundhedsplejerske.

 

Som pædagog i Schous Børnehus skal du:

  • Brænde for at arbejde med enten vuggestue- eller børnehavepædagogikken.
  • Være bevidst om dit pædagogiske grundlag, og kunne videregive dine pædagogiske refleksioner og viden, samt guide og støtte pædagogmedhjælpere.
  • Være nysgerrig på børn og forældre, samt forstå vigtigheden af forældresamarbejdet.
  • Tage ansvar og have overblik. Både i form af den daglige struktur og planlægning, samt på længere sigt med ex. aktiviteter, samtaler og pædagogiske indsatser.
  • Kunne planlægge, udfører og evaluere pædagogiske aktiviteter.
  • Have indsigt i arbejdet med handleplaner, eller ønsket om at lære det.
  • Være ærlig og autentisk, da det er DIG og din personlighed du tager med på arbejde hver dag.

 

Som ansat hos os, tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en god økonomi.
  • Medbestemmelse og medansvar.
  • Højt fokus på faglighed, trivsel og udvikling.
  • En arbejdsplads med tværfagligt samarbejde, hvor børns trivsel og udvikling er i højsæde.

 

Stillingen er på 37 timer, men med mulighed for 35 timer hvis behov. Vi vil holde samtaler løbende fra uge 27 og senest i uge 34.

Send din ansøgning og relevante bilag til leder@schousbornehus.dk eller souschef@schousbornehus.dk senest d. 20/8-23, og gerne så hurtigt som muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med BUPL.

Vi glæder os til at høre fra dig, og har en forventning om at du besøger institutionen inden du søger stillingen. Hvis behov vil personalet med glæde svare på spørgsmål eller vise rundt når du besøger os 😊

Kontakt leder Mia Kehlet 30628104 eller souschef Malene Laursen 30628106, hvis du har yderligere spørgsmål eller vil aftale besøg.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SCHOUS BØRNEHUS, Dortheavej, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: leder@schousbørnehus.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848586

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet