Engageret pædagog til hverdagsrehabilitering på Lions Kollegiet, Center for Erhvervet Hjerneskade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med aftenvagter, så er du måske vores kommende kollega.

Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for 12 beboere med kompleks erhvervet hjerneskade, som har brug for forudsigelighed og faste strukturer? Og har du lyst til at arbejde neuropædagogisk med low arousal og hverdagsrehabilitering i et tværfagligt samarbejde med sundhedsfagligt personale, pædagoger samt ergo- og fysioterapeuter? Så er du måske vores nye kollega.

Vi er et team på i alt 10 fantastiske kollegaer og vores daglige arbejdsopgaver består i at hjælpe afdelingens beboere med pleje- og omsorgsopgaver og derudover støtte beboerne i at få en så aktiv og meningsfuld hverdag, som muligt. Vores arbejde kræver tydelig kommunikation, nærvær og tålmodighed samt gode kompetencer inden for relationsarbejde.

Vores beboere har i varierende grad fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser, og vi er ansvarlige for at opstille individuelle mål for deres rehabilitering i samarbejde med den enkelte beboer og beboerens netværk. Som led i den målrettede rehabiliteringsindsats for beboerne er vi endvidere ansvarlige for at koordinere med andre faggrupper på tværs af centeret og varetage den daglige dokumentation.

På afdelingen har vi har et stort fokus på teamsamarbejde heriblandt at indgå og følge fælles aftaler for den daglige struktur på afdelingen, så beboerne får en ensartet hverdag, uanset hvilken medarbejder, der hjælper dem. Samtidig har vi fokus på løbende at udvikle vores faglighed inden for det neuropædagogiske felt gennem interne kurser, temadage, supervision og faglig sparring. Endelig er vi optagede af at opbygge et godt arbejdsmiljø på afdelingen gennem stort fokus på trivsel og nærværende ledelse.

I vores team varetager vi desuden komplekse sundhedsfaglige opgaver, som sonde- og kateterpleje, sårpleje og medicinhåndtering. Vi tilbyder god introduktion og oplæring til opgaverne.

Alt dette bliver du en vigtig del af.

Om dig
Du kan se dig selv tage ansvar og indgå i udførelsen af teamets opgaver på afdeling Mozart.

Derudover har vi brug for, at du

  • ønsker at arbejde tværfagligt som kontaktperson for én eller flere beboere.
  • har erfaring med og/eller lyst til at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade.
  • har erfaring med pleje- og omsorgsopgaver.
  • kan indgå konstruktivt i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper.
  • har god erfaring med dokumentation og kendskab til IT.
  • kan arbejde struktureret med at omsætte mål til en god og sammenhængende hverdag for borgeren.
Om Lions Kollegiet
Lions Kollegiet er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Vi har 71 døgnpladser til rehabilitering, samt et dagtilbud for in- og eksterne borgere. Vi har en stærk tværfaglig profil både i den faglige ledelse og blandt medarbejderne. Du kan læse mere om os på www.lions-kollegiet.kk.dk.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på mellem 27 og 37 timer ugentlig efter ønske, med ansættelsesstart den 1. august 2023 eller efter aftale. Primært i aftenvagt i et fast rul og hver 2. eller 3. weekend. Lønindplacering vil ske efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller gerne vil komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ulla Mejer på 3531 9086.

Søg via linket senest søndag den 18. juni 2023
Samtaler vil finde sted i uge 25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192434&DepartmentId=21568&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845385

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet