BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Udlændingenævnets sekretariat søger en enhedschef med funktion som souschef, som vil arbejde med bl.a. driftsstyring, udviklingstiltag og personaleledelse i et fagligt stærkt miljø.
Vil du arbejde med udlændingeområdet under stor politisk bevågenhed?
Udlændingenævnet er et uafhængigt domstolslignende forvaltningsorgan, der hører under Hjemrejsestyrelsen. Sekretariatets kerneopgave er at behandle klager på udlændingeområdet.
Du vil som enhedschef have funktionen som souschef, hvor du – i tæt samarbejde med navnlig sekretariatschefen og kontorets anden souschef – vil have ansvaret for en bred vifte af spændende opgaver, som giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil indgå i sekretariatets ledelsesgruppe, der består af sekretariatschefen, 2 souschefer og 4 teamledere.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
- have det overordnede ansvar for sekretariatets driftsstyring, herunder at holde løbende møder med teamlederne med henblik på at koordinere og effektivisere sagsbehandlingen
- være det ”faglige fyrtårn” og nærmeste sparringspartner for teamlederne i vores team på EU-opholdsområdet og vores team på visum- og udvisningsområdet
- varetage det daglige personalesansvar for de dygtige medarbejdere i disse 2 teams, i hvilken forbindelse du skal medvirke til konkrete tiltag i forhold til trivsel og arbejdsmiljø samt udvikle dem bl.a. gennem feedback og sparring
- have det primære ansvar for rekrutteringen af nye medarbejdere til kontoret
- tage del i udviklings- og effektiviseringstiltag i kontoret
- håndtere spørgsmål om sekretariatets budget og bevillinger
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse, f.eks. cand.jur eller anden relevant samfundsfaglig uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring i rollen som enhedschef/souschef eller tidligere har arbejdet i en statslig institution eller politisk styret organisation.
Derudover forventer vi, at du:
- har interesse for udlændingeområdet og gerne erfaring med forvaltningsretten og udlændingeretten
- kan arbejde med og håndtere komplicerede og krævende sager
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- er effektiv og handlekraftig
- har blik for udviklingstiltag og effektivisering af sagsproduktionen
- er robust og kan agere i en travl hverdag med mange aktører
Udlændingenævnets sekretariat ligger i det centrale København, og her vil du blive taget godt imod af ca. 65 medarbejdere i et relativt ungt, fagligt stærkt og uformelt miljø. Vi har særligt fokus på høj faglighed og kompetenceudvikling med gode udviklingsmuligheder inden for rækkevidde.
Vi kan tilbyde en attraktiv fleksordning og gode muligheder for hjemmearbejde – det skal være nemt at få arbejdet til at harmonere med dit privatliv.
Vi har fokus på at skabe gode rammer for trivsel og sørger jævnligt for sociale arrangementer – både med og uden faglig karakter– og vi ser frem til at lære dig at kende.
Du kan blive endnu klogere på, hvem vi er, og hvad vi arbejder med her. Ligesom du kan læse mere om Hjemrejsestyrelsen her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse (enhedschef med funktion som souschef) i henhold til overenskomsten for akademikere i staten og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, som matcher dine kvalifikationer.
Der er et funktionstillæg forbundet med varetagelse af funktionen som souschef. Funktionstillægget udgør månedligt 2.002,59 kr. i aktuelt niveau (pr. 1. april 2023), svarende til 20.800 kr. årligt i grundbeløb pr. 1. marts 2012. Tillægget bortfalder uden yderligere varsel, når funktionen som souschef ikke længere varetages.
Som enhedschef omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer mod tildeling af 11 cheffridage pr. år. Stillingen er med tiltræden den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.
Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”FORTROLIGT” for at arbejde i denne stilling og opretholde den under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata, her.
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Lars Lichtenstein på telefonnummer 61 98 38 60 eller på e-mail LLI@udln.dk.
Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest søndag den 13. august 2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade, Slotsholmsgade 10, 1216 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171101&DepartmentId=9929&MediaId=2441&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882470