BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med kontraktret, udbudsret og projektledelse? Vil du skabe værdi for borgerne, og samtidig skabe gevinster for kommunen og klimaet?
Vi er Gentofte Kommunens strategiske indkøbsafdeling. Vi laver udbud og arbejder med kontraktstyring. Altsammen for at gøre en forskel, når vi køber ind. Ikke bare en økonomisk forskel, men også klimamæssigt og socialt.
Måske er du nyuddannet jurist og har lyst til at bidrage med dine juridiske kompetencer og dine købmandsgener? Vi sørger for, at du opbygger alle de ekstra kompetencer, du skal bruge for at håndtere komplekse udbudsprocesser og lande fremtidens vigtige aftaler.
Lyder det interessant, så læs endelig videre. Vil du vide mere så ring. Søger du stillingen, skal du blot sende dit CV, dit eksamensbevis og svare på et par spørgsmål. Du behøver altså ikke skrive en ansøgning.
Dine bidrag som udbudskonsulent
Du vil blive en vigtig brik i Udbud og Kontrakt, hvor vi i dag er i alt ca. 10 medarbejdere fordelt på et udbudsteam og et kontraktstyringsteam.
Du kommer til at lave udbud inden for bl.a. sundhedsområdet, og vil altså have en afgørende rolle, når vores ældre borgere skal have de bedste leverandører til f.eks. hjemmehjælp eller madservice, eller når vi skal være sikre på, at vi køber de bedste og billigste hjælpemidler. Måske kan du også bidrage til, at vi kan reducere nogle af de kæmpestore økonomiske udgifter på det specialiserede socialområde. Og kan du også finde løsninger, som reducerer klimaaftrykket på de varer og ydelser, du laver udbud på, så bliver det ikke meget bedre.
Det er komplekst at lave udbud, og der mange penge og interesser på spil. Du kommer derfor til at bruge mange sider af dig selv. Der skal være styr på juraen, på brugerne, på leverandørmarkedet, på aftalegenstanden, og så naturligvis på projektledelse og strategi. Du vil nyde, når alt i sidste ende går op i en højere enhed, og du oplever at være med til at lave de bedste aftaler.
I starten vil du være godt støttet i en makkerordning, af en fagkoordinator og af en masse gode kollegaer i afdelingen, men også af kollegaer fra vores indkøbsfællesskab med 6 andre kommuner.
Du vil på sigt skulle arbejde selvstændigt med dit område, og du vil i vidt omfang få mulighed for at arbejde efter målsætninger og vil få tilstrækkelige brede rammer til selv at tilrettelægge din indsats.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder først og fremmest et super-meningsfyldt arbejde, hvor du aldrig bør være i tvivl om, at du gør en forskel. Du vil opleve at bidrage og udvikle dig på mange områder. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt. Vi er ikke fedtede med kurser og efteruddannelse og vil have særlig fokus på at klæde dig rigtig godt på i din rolle som udbudskonsulent.
Du får engagerede kollegaer, og du indgår i et fællesskab som er præget af imødekommenhed og godt humør. Vi sidder samlet, og har mulighed for både at arbejde koncentreret og for at tale med hinanden. Vi har god kaffe og hvis vi er i huset, går vi sammen ned og spiser frokost i vores kantine, som er ret god.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.jur, cand.jur. eller lignende.
Det er bestemt en fordel, hvis du har gode skriftlige kompetencer og er ferm i Excel.
Har du erfaring med eller kendskab til udbud eller projektledelse, er det helt perfekt.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som udbudskonsulent. Der er tale om en fuldtidsstilling og ansættelse sker efter gældende overenskomst og med forventet tiltrædelse snarest muligt. Den endelige lønindplacering og forhandling af løntillæg sker under inddragelse af den forhandlingsberettigede organisation.
Er du interesseret, så send et CV.
Du søger stillingen ved at sende CV og eksamensbeviser via linket. Ansøgningsfristen er 11. marts 2024. Vi forventer at holde 1. samtale den 14. marts og 2. samtale den 18. marts.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002830