Erfaren kok søges til meningsfuldt arbejde med sund mad i socialt fællesskab hos Østerled

dato

Kan du se dig selv lave sund, varieret og velsmagende mad, hvor dufte, smage og fællesskab er en aktiv del af hverdagen for mennesker med funktionsnedsættelser?

Østerled er et selvejende botilbud § 105/85, med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune og er hjem for 29 borgere med funktionsnedsættelser i alderen 21-84 år. Østerled er organiseret i 4 teams/levegrupper.

Læs mere om Østerled, målgruppe, faglighed og hverdag på vores hjemmeside https://www.oesterled.dk/

Din profil

Mange steder tilbydes borgerne mad fra store køkkencentraler, og de kan se frem til et måltid der er folie og vacumpakket. Det ønsker vi ikke. Vi ved alle, hvor stor betydning kost har for vores livskvalitet og hvad dufte og smage kan gøre for dette. Derfor har vi brug for dig - dig som kan se dig selv lave sund, varieret og velsmagende mad til vores beboere, hvor der til tider kan være beboere, som måske har lyst til at deltage i madlavning? Du vil have mange kollegaer omkring dig og derfor skal du være i stand til både at arbejde selvstændigt og også indgå i dele af det øvrige fælles samarbejde på botilbuddet. Vi forventer, at du er erfaren i at planlægge, indkøbe og tilberede mad og kan holde et økonomisk overblik, så budgettet balancerer. Du vil komme til at arbejde med din kerneopgave i vores køkken, som er en del af Østerleds fællesarealer og du vil derfor også være i kontakt med beboerne.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Tilberedning af aftensmad til ca. 35 mennesker ugens hverdage.
  • Klargøring til aftensmad i weekend (maden tilberedes af medarbejdere i levegrupperne)
  • Udarbejdelse af menuplaner og opskrifter, der understøtter kost og måltidspolitik i Gentofte Kommune med inddragelse af beboernes ønsker.
  • Udarbejdelse af visuel madplan til levegruppernes IBG-skærm, så alle beboere kan følge med og glæde sig til maden.
  • Oprydning og opvask.
  • Bestilling af madvarer.
  • Pakning og distribution af fødevarer til levegruppernes morgenmad og frokost, evt. med beboerinddragelse.
  • Tilberedning af mad, hvor der er særhensyn f.eks. diabetesvenlig kost, demensvenlig kost og allergener.
Hygiejne og egenkontrol
  • Ansvarlig for at sikre at regler og lovgivning indenfor hygiejne og egenkontrol overholdes.
  • Arbejde struktureret og have en god ordenssans – også i forhold til oprydning og organisering.
Vi forventer, at du
  • Har erfaring med madlavning i institution, storkøkken eller lignende.
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med overblik over indkøb, depot og økonomi.
  • Brænder for medansvar, samarbejde og socialt fællesskab.
  • Vil bidrage til beboernes trivsel og medbestemmelse.
Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt job med stor indflydelse på mad- og måltidskulturen på Østerled
  • Mulighed for faglig udvikling og fleksibel arbejdstid.
  • En arbejdsplads, hvor beboernes trivsel og fællesskab er i fokus
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset for et år, evt. med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Ugentligt timetal: Fuldtid 35-37 timer. Arbejdstiderne vil som udgangspunkt være på ugens 5 hverdage kombination af morgen og eftermiddag, vi forventer dog en vis grad af fleksibilitet, hvis opgaven kalder på noget andet. Opstartsdato: Hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Forstander Conni Andersen tlf.nr.: 21 59 61 79

Souschef Anja Godsk Pedersen tlf.nr.: 21 59 61 78

Vi afholder løbende samtaler og venter gerne på den rette kollega.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/db51a52b-a126-4ca9-91d3-aa39dd7b0887

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet