BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med at lægge puslespil i den helt store udgave? Der, hvor det næsten ikke kan blive større?
Vil du være med til at sætte dit præg på et historisk byggeri, der skal danne rammerne for forskning i verdensklasse? Og vil du kunne fortælle om tilblivelsen, knasterne og hvordan du var med til at løse dem. Så har vi det helt rigtige job til dig.
Københavns Universitet danner rammerne om forskning i verdensklasse og er blandt Europas bedste universiteter. Ambitionerne er tårnhøje og kravene til vores bygningsmasse det samme. Hos Campus Service er vi ansvarlige for at udvikle, drifte og vedligeholde universitetets bygninger og tekniske anlæg.
Og det er her, du kommer ind i billedet.
Om ikke længe skal KU nemlig overtage de resterende bygningsafsnit i Niels Bohr Bygningen, og det glæder vi os til.
Vi søger derfor en erfaren projektleder til Københavns Universitets Ibrugtagningsprogram for Niels Bohr Bygningen, som kommer til at arbejde tæt sammen med programlederen og et stærkt fagligt team. Du får det overordnede ansvar for de afledte byggeprojekter i Niels Bohr Bygningen, herunder de afledte byggeprojekters samlede livscyklus fra skitse-, projekterings- til byggefase. Dit ansvar bliver porteføljestyringen og den overordnede styring af kvalitet, økonomi, effekt og løbende stadeopfølgning – herunder ledelsen på tværs af de tre faser.
Som projektleder på Niels Bohr Byggeriet bliver du en del af en stor og levende organisation med mange engagerede kollegaer, forskere og studerende. Det er altafgørende, at du trives godt i et miljø med en bred vifte af samarbejdspartnere og interessenter. Og at du har erfaring med og tæft for at balancere diplomatisk mellem hensyn, ønsker og mulige løsninger.
Det vi søger er:
En projektleder med solid erfaring fra byggebranchen og gerne med at navigere i en politisk styret organisation. Vi forestiller os, at du trives i en kompleks og foranderlig hverdag, hvor problemknuseren og diplomaten i dig får god mulighed for at udfolde sig.
Det er vigtigt, at du både har øje for opfølgning, justering og risikohåndtering i forhold til de aftalte rammer for projektet og ved, at det er gennem et dygtigt, smidigt og trygt team store resultater skabes. Derfor ser du udvikling af teamet og teamets medlemmer som en essentiel del af projektlederrollen og trives i lederskabet.
Vi søger en projektleder, der er god til at prioritere klogt i en nøglefunktion, som naturligt vil bringe mange behov, ønsker og forskelligrettede interesser til borde. Du er god til at tænke og handle proaktivt og har øje for projektets samlede ambition – du fortaber dig ikke i detaljer, men tænker snarere i helheder og mulige løsninger på svære problemstillinger.
Københavns Universitet er fremfor alt en stor og levende organisation med mange engagerede kollegaer, forskere og studerende. Det er derfor altafgørende, at du trives godt i et miljø med en bred vifte af samarbejdspartnere og interessenter.
Vi forestiller os, at du har følgende med i rygsækken:
- Erfaring fra komplekse byggeprojekter gerne i rollen som projektleder og en uddannelsesmæssig baggrund inden for byggeri eller en erfaring/ballast, der samlet set understøtter funktionen som projektleder i en byggefaglig kontekst, med stor kompleksitet og mange interessenter.
- Stærke evner til at opbygge og vedligeholde gode og trygge samarbejdsrelationer og samtidig lede teamet frem mod de aftalte resultater.
- Erfaring med porteføljeledelse, stadeopfølgning, risikostyring, interessenthåndtering og økonomistyring.
- Grundlæggende indsigt i det byggefaglige projektsprog og projektets naturlige faser.
- Er lidt af en diplomat, der evner at kommunikere tydeligt og målrettet på tværs af faggrupper og organisatoriske hierarkier. Herunder også med vores engagerede forskere og studerende.
- Et stort ejerskab til de opgaver, du påtager dig - og en inddragende, proaktiv og empatisk tilgang til dine omgivelser.
- En udtalt nysgerrighed, gå-på-mod og lyst til at udvikle egne og andres personlige og faglige kompetencer inden for projektledelse.
At bygge eller bygge om til højt specialiseret forskning og undervisning er i sig selv en både spændende og kompliceret opgave, som stiller store krav til projekthåndteringen hele vejen igennem projektforløbet. Københavns Universitet har til huse på en række campusområder i København og enkelte lokationer uden for byen – i en meget forskelligartet bygningsmasse som tilsammen udgør knap 1 mio. m2., og som med både gamle og nye bygninger er med til at øge kompleksiteten i projekterne. Med stillingen som projektleder får du:
- Muligheden for at være en del af et historisk byggeri og for at understøtte forskning i kemi og fysik med alt, hvad det rummer af særlige tekniske behov, du kun har mulighed for at prøve kræfter med meget få andre steder.
- Et engageret program-hold af kolleger med en umådelig bred vifte af erfaringer, viden og kompetencer, som du frit kan trække på.
- En leder, der prioriterer en høj grad af frihed til sine ansatte og grundlæggende har tillid til, at dem med fagligheden på plads ved bedst.
- Løn efter overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
I Campus Service har vi ansvaret for at udvikle, drifte og vedligeholde universitetets bygninger og tekniske anlæg. Vi brænder for at understøtte den forskning og undervisning som universitetets 5.000 forskere og 37.500 studerende er en del af.
Bæredygtighed et andet væsentligt parameter, som kommer til at forme udviklingen af Københavns Universitet fremover - og herunder også fokus i byggeprojekterne. I forhold til de nye krav i BR23 og en igangværende proces med campusplanlægning i den store skala, vil der uden tvivl opstå behov for mange transformationer inden for universitetets mangeartede fysiske rammer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Indplacering vil ske i henhold til gældende overenskomster mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som specialkonsulent, i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for Maskinmestre i land eller organisationsaftalen for Håndværkere og teknikere eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Tiltrædelse snarest muligt - forventet 1. november 2023.
Stillingen er organisatorisk forankret i Campus Service (CAS) på Københavns Universitet (KU) i afdelingen Campus Byggeri (CB). Dit arbejdssted vil formelt være i Fiolstræde 1, 1171 København K. I praksis vil du tilbringe den største del af din arbejdstid i Niels Bohr Bygningen.
Ansøgning, CV og relevant dokumentation uploades via Jobportalen (klik på SØG STILLINGEN i stillingsopslaget)
Ansøgningsfristen er fredag den. 1. september 2023
Samtaler afholdes løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programleder Daniel Rindorf på tlf. 93 56 49 46 eller gruppeleder Sidse Marie Brandt på tlf. 20 26 51 46.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
https://www.ku.dk/
https://om.ku.dk/organisation/administration/cas/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KU - FA - Kbh K, Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159749&DepartmentId=19019&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885631