Forebyggelse og Sundhedsfremme søger udviklingskonsulent til barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige kollega skal på barsel og derfor søger vi en ny kollega med stærke samarbejdsevner og fagligt udsyn til at berige vores team. Du vil være med til at samskabe, styrke og drive indsatser og projekter inden for forebyggelse og sundhedsfremme samt formidle den nyeste viden på området.

Om stillingen

I Gentofte Kommune er vi fælles om opgaven, og du vil derfor være med til at samarbejde med borgere, relevante fagpersoner, frivillige og lokale foreninger. På samme måde er den interne tværfaglige involvering afgørende.

Forebyggelse og Sundhedsfremme er en stabsfunktion under Social og Sundhed, som arbejder på tværs af kommunens fagområder og politiske udvalg. Vores primære opgave er at styrke og kvalificere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i hele kommunen. Lige nu er der ved at blive udarbejdet en ny sundhedspolitik, som skal træde i kraft fra årsskiftet. Du vil derfor være med fra starten til at igangsætte initiativer i forbindelse med udmøntningen af sundhedspolitikken.

Du vil indgå i et stærkt fagligt team, som med dig består af tre-fire konsulenter, en afdelingsleder og i perioder studentermedhjælpere. Vi har et tæt internt samarbejde i teamet og mange samarbejdsflader til kommunens forskellige områder. Desuden har vi fokus på at udvikle og afprøve innovative tilgange til forebyggelse og sundhedsfremme i en meget udviklingsorienteret kommune.

Arbejdsopgaver

  • Ledelse af projekter og processer inden for forebyggelse og sundhedsfremme.
  • Opdyrke netværk og facilitere samskabelsesprocesser på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Sikre integration af evidensbaseret viden i forebyggelsesprojekter og initiativer.
  • Følge og evaluere effekten af sundhedsfremmende aktiviteter og tilpasse dem efter behov.
  • Formidle kompleks viden på en letforståelig måde gennem skriftlige notater og mundtlige præsentationer.

Om dig

  • Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau inden for fx folkesundhedsvidenskab, idræt, sociologi eller lignende.
  • Du har relevant erhvervserfaring - gerne fra en politisk ledet organisation.
  • Du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt.
  • Du har en bred faglig viden inden for forebyggelse og sundhedsfremme om den nyeste forskning og evidens på området.
  • Du er god til at skabe faglige relationer gennem dit arbejde, og du vækker tillid hos dine samarbejdspartnere.
  • Du har erfaring med projekt- og procesledelse samt mødeledelse og gerne erfaring med at facilitere inddragende processer.
  • Du har stærke metodiske færdigheder og kan analysere data og evaluere resultater.


Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Er nysgerrig, åben og lyttende i samarbejdet med andre.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt samt har en løsningsorienteret og positiv tilgang til dine opgaver.
  • Evner selv at tage de nødvendige initiativer til at sikre fremdrift i opgaveløsningen.
  • Er en teamplayer som bidrager positivt til arbejdsmiljøet.

Vi tilbyder

Et alsidigt og udviklende job, hvor du får meget frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen med mulighed for hjemmearbejde.

Engagerede kolleger i et udviklingsorienteret team, som værdsætter samarbejde, godt arbejdsklima, højt humør og en uformel omgangstone.

En stor og dynamisk organisation, hvor der er mulighed for, at du kan sætte dit præg på opgaveløsningen.

Røgfri arbejdstid og fokus på et godt arbejdsmiljø ud fra tilgangen, at arbejdsmiljø er noget, som vi skaber sammen.


Det praktiske

Hvis du er blevet nysgerrig på os og vores ambitioner eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Forebyggelse og Sundhedsfremme Camilla Holm på tlf. 2967 8575 eller mail: choo@gentofte.dk eller specialkonsulent Kira Baun på tlf. nr. 2496 6377 eller mail: kbau@gentofte.dk

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Stillingen er tidsbegrænset med start d. 5. august 2024 og udløb d. 30. juni 2025.

Der afholdes 1. samtale tirsdag d. 4. juni 2024
Der afholdes 2. samtale onsdag d. 12. juni 2024

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante, faglige organisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet