Forretningsudvikler til procesoptimering og digitale løsninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Banedanmark kommer du til at arbejde for en bedre fremtid. Banen er en af de mest bæredygtige måde at transportere sig på, og i disse år er der historisk mange projekter på banen. Du bliver en del af en moderne arbejdsplads med gode rammer for at få et arbejdsliv i balance. Vi har flexordning og du har mulighed for at arbejde hjemmefra i op til 2 dage om ugen, hvor opgaverne tillader det.

Du bliver tilmed en del af en mangfoldig arbejdsplads med arbejdssteder i hele landet og hvor der er plads til alle. I et stærkt fagligt fællesskab kan du indfri store faglige ambitioner og sætte dit spor for eftertiden. Lige nu sætter vi strøm til banen, så der kan køre endnu flere klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en transportkorridor til Europa.

Kan du lide at arbejde med digitalisering og procesoptimering?
I Trafikdivisionen er vi i gang med at implementere ny teknologi, systemer og arbejdsgange, hvor data- og procesforståelse er af stor betydning. Mange af opgaverne indebærer procesoptimering med stor grad af digital understøttelse.

Vi søger en kollega, der har dokumenteret erfaring med procesdesign og forretningsudvikling samt kortlægning og optimering af administrative processer. Som forretningsudvikler får du et alsidigt job med forskellige opgaver der er rettet mod procesdesign, målstyring, løbende forbedringer og udvikling af apps. Dine primære opgaver kan f.eks. omfatte:

  • Procesdesign med fokus på identificering af automatiseringspotentiale
  • Facilitering af workshops med brugere
  • Implementering af procesforbedringer
  • Udvikling af løsninger der automatiserer manuelle processer
  • Projektledelse og koordinering af forbedringsprojekter
Drive forbedringsprojekter fra ide til implementering
Det er naturligt for dig at drive procesforbedringer på en struktureret måde, samt skabe et overblik for dig selv og dem du samarbejder med. Vi samarbejder på tværs af områder internt i Trafik, og med andre divisioner i Banedanmark. Du skal have lyst til at arbejde i et omskifteligt miljø med forskellige opgaver samtidig med at du har evnen til at finde gode løsninger, se både detaljen og sammenhænge i forretningen.

Vi forestiller os at du har et par års erfaring med procesoptimering og udvikling af digitale løsninger. En relevant akademisk baggrund vil være en fordel, men er ikke et krav.

Som person har du gåpåmod, driver opgaverne fremad og er serviceminded. Du er god til at kommunikere på skrift og i tale.

En del af et stærkt team
Udvikling og Processer er en sektion under Forretningsudvikling i Trafikdivisionen. Sektionen består af 10 engagerede, fagligt dygtige og specialiserede medarbejdere, der bl.a. arbejder med IT-projektledelse, procesoptimering, udvikling af apps, og generel forretningsudvikling på tværs af områder i Trafik og Banedanmark.

Du bliver samtidig del af et stærkt fagligt, men uformelt arbejdsmiljø med plads til at kunne få stor indflydelse på forretningen. Vi prioriterer tid til vidensdeling, sparring og løbende udvikling af teamets kompetencer og ydelser.

Vi kan tilbyde et job, hvor du kan bidrage til Danmarks grønne omstilling og forbedre muligheder for kollektiv transport, og hvor du kan udleve dine faglige ambitioner.

Du får arbejdssted i Trafiktårnet ved Fisketorvet i København.

Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionschef Stella Marta Jonsdottir.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49 , Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192525&DepartmentId=22315&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880429

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet