Forskerdelestillingsfunktion for hoveduddannelsessøgende læge på Herlev og Gentofte Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Herlev og Gentofte Hospital opslår en funktion i forskerdelestilling under ansættelse i hoveduddannelsesstilling til start i funktionen hurtigst muligt.

Der kan i efteråret 2023 uddeles 2 delestillinger. Det er en forudsætning, at Herlev og Gentofte Hospital indgår i det aktuelle hoveduddannelsesforløb.

Funktionen kan søges af læger, der enten befinder sig i første år af hoveduddannelses-blokken eller har søgt og opnået hoveduddannelsesstilling i 2023.

Til funktionen knyttes mindst 20 % forskningsret og -pligt og højst 80 % klinisk arbejde i hele uddannelsesstillingens varighed. Denne tildeling vedrører kun løn til forskningsdelen.

Det er en forudsætning for endelig tildeling, at alle i stillingen involverede afdelingsledelser bekræfter, at stillingen kan etableres på afdelingerne samt, at funktionen og det specifikke ansættelses- og uddannelsesforløb er godkendt af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Stillingsbeskrivelse:

Funktionen forudsætter kvalifikationer på ph.d.-niveau og kan oprettes for læger i starten af opnået hoveduddannelsesstilling med henblik på videreførelse af igangværende større forskningsprojekt med forankring på Herlev og Gentofte Hospital. Stillingsindholdet omfatter forskning og evt. undervisning samt i begrænset omfang varetagelse af andre opgaver, der kan variere over tid. Ansøger skal have udpeget kvalificeret seniorforsker/lektor eller professor fastansat ved Herlev og Gentofte Hospital som vejleder under ansættelsen. Særskilt vejledererklæring skal vedlægges ansøgningen.

Ansættelsesvilkår:

Der ydes overenskomstmæssig løn- (20 % tilskud) og ansættelsesvilkår i hele stillingsperioden.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation for ansøgningen
  • Curriculum Vitae
  • Publikationsliste
  • Forskningsplan for ansættelsesperioden og det videre forløb inkl. redegørelse for forankring af projektet på Herlev og Gentofte Hospital nu og fremover
  • Undervisningserfaring
  • Maks. 5 publikationer der ønskes taget i betragtning ved bedømmelsen
  • Udtalelse fra vejleder (seniorforsker eller professor)
  • Bekræftelse fra ansøger og vejleder på at den nødvendige proces for at opnå accept af etablering af ansættelses- og uddannelsesforløbet fra alle involverede kliniske afdelinger samt fra Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse vil blive gennemført og dokumenteret forud for endelig tildeling af funktionen.
Ansøgning på i alt max. 10 MB oploades til Hospitalsdirektionen, Herlev og Gentofte Hospital via link til HR Manager.

Ansøgningsfrist: senest 29. august 2023 kl. 23.59

Ansøger bliver kontaktet, hvis bedømmelsesudvalget ønsker at indhente yderligere dokumentation og/eller inkludere arbejder i bedømmelsen, der ikke er nævnt i ansøgningen.

Alt fremsendt materiale vil blive behandlet fortroligt.

Tildeling kan kun finde sted, når dokumentation for alle nødvendige aftaler i henhold til ovenstående foreligger.

Yderligere spørgsmål: Vicedirektør Bodil Ørkild

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250154&DepartmentId=18476&MediaId=4718&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857848

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet