Forstander til Botilbuddet Østerled pr. 1. september eller snarest derefter.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være forstander på Østerled, når vores nuværende forstander går på velfortjent pension? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor 97 % af medarbejderne vil anbefale arbejdspladsen til andre? Hvor der bor 29 skønne voksne mennesker, som er grunden til at vi alle kommer? Hvor fællesskab, høj faglighed og beboernes livskvalitet står forrest?

Kort om Østerled

Østerled er et botilbud for 29 voksne mennesker i alderen 18 år og opefter med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Østerled er et selvejende botilbud under Gentofte Børnevenner med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune, og falder ind under Almenboligloven §105. Der ydes individuel støtte efter SEL §85.

Østerled– udvikling på et godt fundament

Som ny forstander får du et stabilt fundament for at lykkes med drift og udvikling af organisationen i fremtiden. Østerled har en velkonsolideret økonomi, stabil medarbejderomsætning samt lavt sygefravær. Her får du en mangfoldig sammensat medarbejdergruppe.

Østerled har en uddannelsesnøgle på 86 %, og en medarbejdergruppe hvoraf 97 % af dem vil anbefale arbejdspladsen til andre. Det er vi stolte af. Næste skridt for Østerled handler om yderligere professionalisering af organisationen og videreudvikling af den faglige kvalitet.

Som forstander har du dit daglige samarbejde med souschefen. Du refererer til Østerleds bestyrelse. På Østerled bliver du leder for 37 veluddannede og engagerede medarbejdere og ca. 30 kompetente vikarer. Du er tilknyttet et ambitiøst og dynamisk ledernetværk igennem Gentofte Børnevenner og Gentofte Kommune.

Dine ansvarsområder

Som forstander skal du profilere og synliggøre Østerleds værdier. Du skal bidrage aktivt til samarbejdet med Østerleds bestyrelse, Gentofte Kommune og primære interessenter. Du skal sikre og styrke kvaliteten af kerneopgaven. Du skal sammen med medarbejderne drive forandringer og fremtidssikre Østerled ved blandt andet at sætte retning og fortsat styrke Østerleds pædagogiske kompetencer og dokumentationspraksis, samt beboer - og medarbejderindflydelse.

Din profil

Som forstander skal du gennem din ledelseserfaring og faglige viden om social pædagogik og målgruppen kunne opnå følgeskab, skabe relationer og have gennemslagskraft til at påtage dig ansvaret for at sikre sund, sikker og systematisk drift, udvikling og ledelse af Østerled.

Du har ledelseserfaring. Du kender kompleksiteten og udfordringerne på området og du vil stå i spidsen for at sikre, at Østerled lever op til gældende lovgivning, kvalitetskrav og budget, så Østerled også fremover er et godt sted at bo, leve og arbejde.

Du kan sætte tydelig retning og kan holde fast, når forandringer skal gennemføres, samtidig med at du giver plads, er nysgerrig, modig, lyttende, spørgende og bidrager til, at andre skaber resultater og forandringer gennem din ledelse.

Formelle kvalifikationer

Pædagogisk eller anden relevant uddannelse gerne med erfaring indenfor social- og handicapområdet.

Minimum 3 års ledelseserfaring.

Formel lederuddannelse.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte nuværende forstander

Kit Rønholm på 21 59 61 79, eller bestyrelsesformand Bo Baltzersen 25 78 07 80

Ansøgningsproces

Samtaler finder sted 6. og 7. maj 2024 fra kl. 14:00 hos Gentofte Børnevenner, Smakkegårdsvej 71, 2820 Gentofte.

Ansøger skal udfylde online test, såfremt du går videre. 13. maj fra kl. 14 vil der være feedback samtale vedr. testen. Dette foregår også hos Gentofte Børnevenner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Læs mere om Østerled, målgruppe, faglighed og hverdag på vores hjemmeside

https://www.oesterled.dk/

Ansættelse sker under forbehold for godkendelse af Gentofte Kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029084

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet