BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SERWIZ er en virksomhed i rivende udvikling der drifter kontrakter inden for både Soft FM og catering. Vi er specialister inden for branchen og vi nørder i miljørigtige certificeringer, bæredygtighed, velfærd og vigtigst af alt de gastronomiske smage. Vi er engagerede og nærværende i udførelsen af vores services – og vi samarbejder med landets bedste leverandører – store som små. Hos SERWIZ er vi transparente i alt hvad vi gør, og ser kundeforholdene som partnerskaber. Vi tror på at med den tilgang kommer vi tættere på kunden, og omvendt!
Vi søger fortsat en erfaren faglært kok til vores kantine på Frederiksberg, til 37 timer om ugen. Her laver vi dagligt frokostbuffet og mødeserveringer til 600 spisende. Sammen med teamet skal du sørge for, at vores gæster får dagens bedste oplevelse og kvalitet. Dit arbejdsområde vil veksle mellem det varme og det kolde køkken, samt menuplanlægning i samråd med køkkenchefen og den daglige service. Vi ser derfor gerne at du har erfaring med at varetage disse. Herudover skal du være med til at sikre at køkkenet skinner og er rengjort hver dag, sammen med resten af teamet.
Herudover arbejder vi målrettet med målrettet med økologi, bæredygtighed samt reduktion af madspild og CO2 i vores køkkener.
Din profil
Du er uddannet kok og har et højt fagligt niveau, gerne med erfaring fra kantine- eller restaurationsbranchen. Det er vigtigt, at du kan samarbejde i et fast team, men samtidig kan arbejde og tænke selvstændigt og besidder en faglig stolthed. Du har et servicegen udover det sædvanlige, og du tænker kreativt og ser gastronomi som det håndværk det er. Derudover ønsker vi, at du er engageret, fleksibel, tager ansvar for opgaverne, og er med til at løfte i flok. For at sikre vores medarbejdere en god kollega, søger vi en medarbejder, som har et godt humør, er udadvendt og mødestabil. Udadtil skal du kunne kommunikere mundtligt og skriftligt i en god ordenlig tone over for gæsterne.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed som er i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til faglige og personlige udviklingsmuligheder. Ansættelsesvilkår efter Kantineoverenskomsten mellem DI SBA og 3F, og sundhedsordning. Arbejdstiden er hverdage fra kl. 7:00-15:00
SERWIZ er omfattet af SBA's Servicenorm, som er vores garantimærkning til dig, om at være en ordentlig og ansvarlig arbejdsgiver.
Ansøgning
Du kan søge jobbet via knappen "Søg stillingen", hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Serwiz, Knud Højgaards Vej 7, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2386&ProjectId=143673&DepartmentId=18982&MediaId=4622&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873162