BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog? Og drømmer du om at kombinere praksis og ledelse? Vil du arbejde i et særligt pædagogisk miljø for børn med autismespektrumforstyrrelser? Vil du være med til at opstarte en helt ny specialpædagogisk enhed i Gentofte Kommune? SÅ LÆS VIDERE ????
Kløvedalen er et dagtilbud i Gentofte Kommune bestående af 3 børnehuse og en selvstændig enhed der åbnet 1.september 2023. Afd. Lunden (Kompetencecenter med pladser til børn med kognitive og motoriske udviklingsforstyrrelser), Afd. Baunegården (Kompetencecenter med pladser til børn med autisme, men som profiterer af at være i kontekster med andre børn) og Afd. Elverhøj Dagtilbud med særlig viden inden for præmature børn.
HVORNÅR STARTEDE VI:
Pr. 1.september 2023 åbnet Kløvedalen en lille ny separat enhed, som ligger geografisk tættest på Afd. Elverhøj. På grunden er der et hus i et plan og en legeplads med muligheder for mange små afskærmede miljøer. Huset og legepladsen er delt op i to afdelinger. Den største afdeling hører til den nye pædagogiske enhed og den mindste del af huset bruges som naturværksted for kløvedalens børnegrupper. Børnegrupperne Kløvedalen og den nye enhed har hver deres legeplads og indgang. Der er en fælleslåge mellem legepladserne, hvor der er mulighed for at besøge hinanden og øve sig på relationer og lege i små fællesskaber. Vi arbejder på at børnene er så tæt på alm. miljøet som muligt, der hvor det giver mening for det enkelte barn. Åbningstiden for den nye enhed er mandag til fredag fra kl. 8-16. Der vil være 5-6 børn indskrevet i tilbuddet.
HVILKEN MÅLGRUPPE:
Målgruppen er børn i alderen 2-6 år med autismespektrumforstyrrelser og som kan have andre handicap eller udviklingsforstyrrelser. Kendetegnet for børnegruppen er at de har et særligt behov for en specialiseret pædagogisk indsats. Det vil være et tilbud for børn, der har behov for et særligt skærmet miljø og som ikke kan trives i indenfor et af de allerede eksisterende Kompetencecentre i Gentofte Kommune.
Når du er på arbejde i det nye tilbud, så skal du gå forrest i at tilrettelægge en hverdag, hvor du lægger vægt på at skabe en strukturpædagogisk organisering omkring børnene, så børnene får mulighed for at deltage i de pædagogiske rutiner, aktiviteter og lege, uanset det enkelte barns støttebehov. Du skal arbejde ud fra en ressourceorienteret og inklusionspædagogisk tilgang – både i forhold til børnene og til forældrene. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor lignende arbejde. Som souschef, skal du – udover at være i praksis med pædagogerne – tage ledelse på forældresamtaler og forældresamarbejdet, lave skemaplanlægning og mødeplanlægning, tage personaleledelsesansvar i samarbejde med Kløvedalens ledelsesteam.
HVAD TILBYDER VI:
Du vil få muligheden for at være med til at opstarte et helt nyt specialpædagogisk tilbud. Vi tilbyder også, at du kan være en del af et lille team på 3-4 kolleger og en souschef, og I skal arbejde meget tæt sammen omkring det enkelte barn og familien som helhed. Vi tilbyder efteruddannelse og supervision, så du hele tiden er opdateret og kan få den rette sparring. Vi tilbyder også et tæt samarbejde med andre faggrupper, såsom ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder og psykologer samt et meget tæt samarbejde med Kløvedalens øvrige ledelse.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 27.oktober 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914121