BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Administrativ medarbejder til Tandplejen i Gentofte Kommune
Administrativ medarbejder til Tandplejen i Gentofte Kommune
Har du lyst til at arbejde i en tandpleje, hvor vi sætter hjælpsomhed, fællesskab og en serviceminded tilgang til opgaverne i højsædet? Så får du muligheden her hos os.
Vi søger en dygtig, initiativrig og effektiv administrativ medarbejder, der med selvstændighed, struktur og overblik kan understøtte den daglige drift i tandplejen.
Stillingen kan tilrettelægges enten som fuldtidsstilling eller deltidsstilling fordelt på 41 uger
Du bliver en del af vores administration på Grønnevænge 12 i Charlottenlund, hvor du vil have en central rolle i forhold til bogføring, personalemæssige og generelle administrative opgaver i tæt samarbejde med overtandlægen og de andre medarbejdere i administrationen.
Vi kan tilbyde en spændende stilling med selvstændighed og muligheder for at udvikle både nuværende og nye kompetencer. Vi søger en ny kollega, der ser fællesskabet som en værdi og vægter samarbejde i fællesskabet højt. Vores kommende kollega skal derfor både kunne se sig selv som en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, og samtidig kunne løse opgaver selvstændigt.
Vi har brug for hinanden hver dag for at lykkes med vores opgaver. Derfor er det også vigtigt for os med et godt arbejdsmiljø, som vi sætter højt på dagsordenen. Vi tager tid til at grine og smile sammen hver dag, ligesom vi også engagerer os i det sociale fællesskab med hinanden. Vi taler med både kollegaer og borgere i det daglige, og det er vigtigt, at vi har servicemind og tilgængelighed for øje - også i situationer, hvor der er travlhed.
Som administrativ medarbejder har du dine egne ansvarsområder, men da vi ønsker at dække hinanden godt ind, vil du også skulle opbygge kendskab til kollegaers arbejdsområder, hvor du vil skulle bidrage med sparring og aflastning i fx ferieperioder.
Dine primære arbejdsopgaver bliver inden for:
- Forskellige digitale fagsystemer fx Prisme, KMD OPUS, Nexus, SAPA, EDI-portalen samt tandplejens journalsystemer TK2/Aldente og Romexis (vores røntgen)
- Bogføring og personaleadministrative opgaver i overensstemmelse med gældende rammer og retningslinjer i Gentofte Kommune
- Patientadministration, herunder udarbejdelse af kontrakter, fakturering mv. for fritvalgs-, Omsorgs- og Specialtandplejepatienter
- Indhentning af tilbud ved større indkøbsaftaler/anskaffelser
- Håndtering af e-mails sendt til tandplejens kontakt e-mail
- Telefonpasning
- IT-support til klinikkerne og understøttelse af IT og teknologisk udvikling
Vores forestillinger om dig:
- At du har relevant administrativ uddannelse og baggrund inden for regnskab, offentlig administration, gerne fra anden kommunal tandpleje, kombineret med viden om IT
- At du er klar på en stilling med løbende dynamiske forandringer i en politisk styret organisation
- At du er imødekommende og stærk til at kommunikere i skrift og tale
- At du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer og samarbejdet med kollegerne på tværs af faggrupper
- At du er fleksibel og kan have mange bolde i luften på en gang – altid med et smil på læben
- At du er serviceminded over for kolleger, øvrige samarbejdspartnere og borgerne
- At du er pligtopfyldende og mødestabil
- At du har et solidt kendskab til Office-pakken, særligt Excel er en fordel
- At du har gode IT-evner, da du skal agere i flere systemer
Og ellers tilbyder vi dig en tæt oplæring og løbende sparring på opgaverne.
Vi tilbyder en arbejdsplads med:
Arbejdstid
Stillingen kan tilrettelægges som enten en fuldtidsstilling på 37 timer eller deltidsstilling fordelt på 41 uger med tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest derefter. Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe - og børneattest samt referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation. Løn efter kvalifikationer med indplacering efter overenskomsten indgået med Gentofte Kommunalforening (GFK).
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Overtandlæge Kirsten Dynes Møller telefonnummer 3998 4300 eller på mail kdm@gentofte.dk
Det praktiske
Din motiverede ansøgningen, inklusiv CV og uddannelsesbevis, skal være os i hænde senest den 22. september 2023 kl.08.00 2023. Send via link nedenfor. Vi forventer at afholde samtaler den 26. september 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/162283&linkref=134206&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905541