Gentofte Kommune: Er du Danmarks nye frisættende forstander?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gentofte Kommunes Social og Handicap afdeling søger forstander til Blomsterhusene

Vil du være en del af Gentofte Kommunes nye projekt "Gentofte Gentænkt"?

Som forstander på Blomsterhusene bliver du leder for et højt specialiserede botilbud til borgere med særlige behov. Et tilbud som har 39 beboere, 140 ambitiøse medarbejdere og en fantastisk ledergruppe på 5 afdelingsledere.

Du vil som forstander på Blomsterhusene skulle deltage i projektet "Gentofte Gentænkt", hvor vi sammen gentænker ledelse og udvikler en organisering, der er båret af selvorganisering. Vi tror på frihed og ansvar, hvor initiativ øges, og hvor hierarki og bureaukrati reduceres.

Gentofte Gentænkt udvikles i tæt samarbejde med konsulentfirmaet Agora, Gentofte Kommunes HR og Gentofte Kommunes 90 % ledelsesløse organisation Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC).

Hvem er du?

Du har et stærkt ønske om at gøre en forskel for vores særligt udsatte borgere. Du er stærk i relationer og kan læse og forstå relationelle sammenhænge – også de svære. Du er undersøgende og nysgerrig i din tilgang til mennesker og ledelse, og du møder verden med et åbent og fordomsfrit sind.

Det er en fordel, hvis du kan se dig selv i følgende:

  • Du har erfaring med lederrollen og er optaget af frisættende ledelse.
  • Du har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse, fx pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller lignende – og gerne en lederuddannelse.
  • Du har kendskab til målgruppen og erfaring med at samarbejde med pårørende.
  • Du evner at navigere, omstille og lede i en politisk styret organisation.
  • Du har en dialogskabende kommunikationsform og er god til både skriftlig og mundtlig formidling.

Hvem er vi?

Blomsterhusene er et botilbud jf. ABL §105 og støtte jf. SEL § 85 & 83. Vi er et specialiseret tilbud til 39 borgere med multiple funktionsnedsættelser. Vores ambition er at sikre borgernes trivsel, tryghed og et værdigt og udviklende liv.

Vi har højt til loftet og et stort ledelsesrum, du kan udvikle i samarbejde med medarbejdere og ledere i Blomsterhusene og Gentofte Gentænkt. Vi har en høj social kapital og et stort fokus på kompetenceudvikling.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og tankerne om relationel velfærd. Vi arbejder med samskabelse, borgernes aktive deltagelse i eget liv og tværgående projekter.

Det er en praksis, der afspejles i vores ledelse og kultur og understøttes af vores tværfaglige samarbejder og samarbejde i Social & Handicap Drift.

Du bliver en del af et stærkt hold i Social og Handicap Drift i Gentofte Kommune med 12 andre forstandere og områdechefen. Vi arbejder målrettet med relationel velfærd og træner hver dag vores ledelsespraksis gennem prøvehandlinger.

Din opgave

Du kommer til at stå for at facilitere, skabe synergi og retning i samarbejde med medarbejderne og ledere. Vi kan love, at din opgave som forstander på Blomsterhusene bliver udfordrende, lærerig og helt sikkert spændende! Og så bliver du del af en fantastisk arbejdsplads med et stærkt fællesskab – og engagerede medarbejdere og ledere, som hver dag gør en forskel for vores beboere.

I Gentofte Kommune har vi stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, og dermed sikre trivsel hos medarbejderne og en høj kvalitet i og effekt af indsatserne, så borgerne mærker det.

Det formelle

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Gentofte Kommune stiller krav om, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2023 og er på 37 timer og uden højeste tjenestetid.

Du søger stilling via knappen *Ansøg dette job', hvor også relevante bilag tilknyttes.

1 samtale: 23.10.2023

2 samtale: 26.10.2023 – her vil du skulle forholde dig til en case.

Mellem første og anden samtale vil du skulle afsætte tid til et testforløb, som består af en spørgeskemaundersøgelse og en samtale med vores konsulent. Samtalen vil finde sted efter nærmere aftale.

Er du blevet nysgerrig?

Så tøv ikke med at henvende dig med spørgsmål om stillingen til afdelingsleder Lotte Rosenberg på tlf.: 20 51 76 97 eller kommende konstituerede forstander Ann-Christina Matzen Andreasen på acma@gentofte.dk eller tlf.: 51 39 68 30.

Læs meget mere om Gentofte Kommunes overordnede tilbud på handicap- og psykiatriområdet: www.gentofte.dk/sundhed-og-omsorg/ 

Ansøgningsfrist: 19. oktober 2023 klokken: 23:59


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=45e1c658)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=45e1c658&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910245

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet