Gentofte kommune, Familie og Sundhed søger to Børne- og ungerådgivere til Specialteamet. En i en fuldtidsstilling og en i et barselsvikariat.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gentofte kommune, Familie og Sundhed søger to Børne- og ungerådgivere til Specialteamet. En i en fuldtidsstilling og en i et barselsvikariat

Tiltaler det dig at have 20-25 sager og kunne gå tæt på de børn, unge og forældre vi arbejder med?

Er du socialrådgiver/socialformidler, brænder du for at arbejde med børn, unge og deres familier og vil du være en del af en velfungerende arbejdsplads i rivende udvikling? Så læs videre.

Om Børn og Familieafdelingen

I Gentofte kommune arbejder vi målrettet med at skabe de bedste betingelser for kommunens børn og unge. Børn og Families opgave er at understøtte børn og unge i alderen 0-22 år og deres familier, når de har et særligt behov for støtte og at sikre at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende.

Afdelingen består af et Modtageteam, et Børneteam, et Ungeteam, et Specialteam, et Sikkerhedsplansteam, samt Familieplejen. Vi har et godt arbejdsmiljø i afdelingen, hvor der er plads til at vi både kan tage en god faglig diskussion, men også kan hygge os sammen. Vi er kendetegnet ved høje faglige forventninger til både os selv og vores samarbejdspartnere, og det er vigtigt for os at møde vores borgere med ordentlighed, empati og deres retssikkerhed for øje. Det gør vi blandt andet ved at holde os opdateret på den socialfaglige og juridiske udvikling og ved at arbejde ud fra metoden Styrket Borgerkontakt. Metoden bygger på hurtig og direkte kontakt med borgeren, anvendelse af grundlæggende mæglings-lignende teknikker, fokus på at lytte og være undersøgende sammen med borgeren, at være løsningsorienteret på sagen og indholdet, og ikke mindst på processen, samt fokus på andre elementer i klagen, end det rent formelle. I løbet af foråret skal vi i gang med at arbejde ud fra metoden Tættere på familien, der er den såkaldte Sverigesmodel på børnehandicapområdet. Metoden tager udgangspunkt i at lette trykket på rådgiverne i form af et mindre sagspres og at skabe bedre rammer for familierne ved at sætte mere tid af til den enkelte familie. Dette skaber en tydelig forbedring af kvaliteten af sagsbehandlingen og samarbejdsrelationerne mellem familierne og rådgiverne.

Om stillingerne

Vi er aktuelt et team på 14 (2 på barsel) Børne- og ungerådgivere, 1 studentermedhjælper, 1 socialfaglig konsulent, samt 2 ledere.

I Specialteamet arbejder vi med børn og unge fra 0-17 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier. Hvis de modtager ungestøtte arbejder vi med dem op til 22 år. Som Børne- og ungerådgiver vil du skulle udarbejde afdækninger, børnefaglige undersøgelser, barnets plan og helhedsorienterede planer i samarbejde med familien og det private- og professionelle netværk omkring dem, samt iværksætte støttende indsatser, følge op på disse og tage stilling til om den unge skal støttes i overgangen til voksenlivet ved udarbejdelse af en ungeplan. Du vil endvidere skulle behandle ansøgninger og tage stilling til behovet for tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, afløsning/aflastning, hjemmetræning, samt ledsagelse. Vi arbejder på at få administrativt personale til at hjælpe med beregningerne.

Vores forestillinger om dig

  • At du er uddannet socialrådgiver/formidler og at du brænder for arbejdet med børn, unge og deres familier
  • At du er socialfagligt ambitiøs og at du vil bidrage til vores fortsatte udvikling i afdelingen
  • At du kan arbejde systematisk og inddragende med fokus på ressourcer og relationer
  • At du er en teamplayer med fokus på, hvordan du kan bidrage til teamet og afdelingen
  • At du er empatisk og løsningsfokuseret i mødet med borgerne, samarbejdspartnere og kollegaerne
  • At du kan lide at vi hele tiden tilpasser vores praksis, så det matcher vores borgeres behov og den socialfaglige udvikling

Derudover tilbyder vi

  • Et sagstal på ca. 20-25
  • Mentorordning, faglig sparring og oplæring efter behov
  • Ekstern supervision
  • Flekstid
  • En nærværende ledelse, der er ambitiøs og har visioner for arbejdet i det enkelte team og Børn og Familie samlet
  • En lækker økologisk kantine

Praktisk info

  • Vi ansætter løbende og afholder derfor også løbende samtaler
  • Upload cv og uddannelsesbevis
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018755

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet